Den skyldes uenighed om, hvilken overenskomst chaufførerne skal arbejde under. Derfor må vognmændene selv passe rattet i byens hyrevogne. Og nu er konflikten på vej mod optrapning.
3F har bedt en række andre forbund om at træde til med hjælp. Derfor kan en sympatikonflikt om kort tid give problemer for Svendborg Taxa. Den kan blandt andet ramme bestillingskontorerne og betyde stop for reparation, når det er nødvendigt at køre en vogn på værksted.
Kamp mod forringelser
Konflikten mod Svendborg Taxa skyldes, at det ikke lykkedes 3F og chaufførerne at forny overenskomsten med Svendborg Taxa.Vognmændene har skrottet den hidtidige overenskomst. I stedet er chaufførerne blevet tilbudt en ny aftale med ringere vilkår.
Det ønsker chaufførerne ikke. De er først og fremmest vrede over udsigten til at gå markant ned i løn. Chaufførerne henviser blandt andet til, at deres garantiløn bliver væsentligt forringet.
Odense bestemmer
Vognmændene under Svendborg Taxi har meldt sig ind i Odense Taxa’s Arbejdsgiverforening. Herfra styrer direktør Peter Kjærgaard konflikten på arbejdsgivernes side.– Der er lige indgået overenskomster på det private område. Det eneste sted, det ikke er lykkedes, er i Svendborg. Her spiller en direktør fra Odense højt spil, imens hans egne vogne kører i Odense, siger Allan Andersen, der er forhandlingssekretær i 3F’s Transportgruppe.
Han håber, at vognmændene i Svendborg kommer til forhandlingsbordet. Men det er der ikke meget, der tyder på. Det viser meldinger fra vognmænd og chauffører, der findes på løbesedler, Facebook, taxablade og parternes udsagn i pressen.
