Hurtigere bøde for manglende anmeldelse af arbejdsskader

Arbejdsskadestyrelsen får fra 1. juli ret til selv at give bøder til arbejdsgiverne for blandt andet for sen – eller slet ingen – anmeldelse af arbejdsskader.
100%
Annonce
Folketinget vedtog også at fordoble bøderne fra de nuværende 2.500 kr. til 5.000 kr. ved førstegangsforseelser. Bøderne kan udstedes, hvis arbejdsgiveren ikke har sine medarbejdere forsikret eller ikke har betalt præmien, samt hvis arbejdsgiveren har anmeldt for sent eller slet ikke har anmeldt en medarbejders arbejdsskade.
Som hovedregel skal en arbejdsgiver umiddelbart eller i hvert fald inden ni dage anmelde en arbejdsulykke til forsikringsselskabet, hvis det skønnes at kunne udløse ydelser efter arbejdsskadesikringsloven. LO udgav for nylig en undersøgelse, der tyder på, at op mod halvdelen af alle alvorlige arbejdsulykker ikke bliver anmeldt.