Men før du tager på ferie, er der en række ting, du kan gøre for at sikre dit hus mod indbrud.
5 gode råd til at sikre huset
– Få det til at se ud, som om du er hjemme. Få naboen til at tømme postkassen, bruge din affaldspose eller parkere en bil i din carport. Få dem også gerne til at slå græsset. Og giv dem et telefonnummer, hvor de kan få fat i dig.
– Vær påpasselig med de oplysninger, du giver til vennerne på Facebook. Og sig ikke, du er på ferie på din telefonsvarer.
– Sensorer, der tænder for udendørs lys ved bevægelse, kan afskrække indbrudstyve. Automatisk tænd og sluk lys i huset anbefales også.
– Hav gode låse i alle døre – ikke kun hoveddøren. Udskift dem, hvis det er nødvendigt. Yderdøre skal helst have to låse, hvor den ene kun kan åbnes med nøgle – også indefra. Alle vinduer bør have et eller flere solide beslag, der holder vinduet lukket.
– Lydalarmer og det seneste påfund med røgalarmer får ofte tyve til at opgive indbruddet.
