Baggrund:
For første gang nogensinde bliver data om arbejdsskader på Danmarks virksomheder gjort offentlige.
Aldrig tidligere har det været muligt for offentligheden at se, hvor mange arbejdsskader der finder sted på hver enkelt virksomhed. Vi tegner dermed et billede af på hvilke virksomheder, der kommer flest personer til skade og anmelder en ulykke eller en erhvervssygdom (nedslidning).
Her følger en detaljeret gennemgang af data og vores bearbejdning af dem.
Tallene:
Datagrundlaget for artiklerne er antallet af anmeldte arbejdsskader til Arbejdsskadesstyrelsen for årene 2012-2014 fordelt over alle danske virksomheder.
En anmeldt arbejdsskade er enten en skade som følge af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom (nedslidning). Sagerne er typisk anmeldt af virksomhederne, som har pligt ifølge loven til at anmelde en arbejdsskade. I andre tilfælde har en fagforening, læge eller andre anmeldt skaden.
Data er indhentet ved hjælp af en anmodning om aktindsigt hos Arbejdsskadestyrelsen, som har sendt en datasammenstilling fra deres system.
Tallene er opgjort for hvert CVR-nummer, som en virksomhed udgør. Store virksomheder kan udgøres af flere produktionsenheder med adresser forskellige steder i landet.
Arbejdsskadestyrelsen har undtaget virksomheder, der har haft fem eller færre sager over perioden på tre år, som de efter loven er forpligtet til for at sikre diskretionshensyn.
Baggrundsdata:
Til brug for udregning af antallet af anmeldte arbejdsskader per medarbejder har vi indhentet baggrundsdata for antal ansatte hos erhvervsdatabasen BIQ.
BIQ har leveret præcise data for antal ansatte, som de har trukket for året 2013 (det midterste år i opgørelsen) for 58 procent af virksomhederne fra opgørelsen.
For at indhente de mest præcise data for de resterende 42 procent, har BIQ trukket data fra Erhvervsstyrelsens angivelse af antallet af ansatte i intervaller. Vi har valgt at anvende gennemsnittet for intervallet, fordi det vil være det mest præcise, selvom det dog giver en usikkerhedsfaktor som medfører, at man ikke bør konkludere på små forskelle.
Vi havde helst været den usikkerhed foruden og har forsøgt at indhente præcise baggrundsoplysninger for alle virksomheder fra flere myndigheder. Men hos Skat, Erhvervsstyrelsen, Indenrigsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og flere andre myndigheder har vi fået afslag på aktindsigt i et dataudtræk om antal ansatte hos danske virksomheder. Myndighederne har de præcise oplysninger, men har med forskellige begrundelser afslået at give aktindsigt i det. Flere af afslagene har vi klaget over og sendt videre til Folketingets Ombudsmand. I ingen af tilfældene fik vi ret.
Derfor er løsningen med oplysninger via BIQ den bedste mulige løsning.
I tallene har Arbejdsskadestyrelsen også angivet en branchekode, som vi har omregnet ved hjælp af brancheinddeling fra Danmarks Statistik.
Bearbejdning:
- Samlet set er der i dataudtrækket 2.030 virksomheder, der har haft flere end fem anmeldte arbejdsskader i perioden 2012-2014.
- Blandt dem er 380 ophørte siden. Det kan skyldes konkurs og andre ting. De er trukket fra, da de ikke længere findes. Dermed er der 1.653 tilbage.
- 95 mindre virksomheder har ingen oplysninger om antal ansatte og er skåret fra.
- 312 offentlige virksomheder er skåret fra, da det ikke har været muligt at finde præcise baggrundsoplysninger om disse.
- En række virksomheder er slået sammen, fx fire selskaber under Danish Crown, da større selskaber i en række tilfælde har anmeldt arbejdsskaderne under flere forskellige CVR-numre.
- Resultat: Til sidst ender vi med en database på 1.222 danske virksomheder, der er ikke-offentlige, aktive og har haft flere end fem anmeldte arbejdsskader i perioden.
Af disse 1.222 virksomheder har 713 præcise oplysninger om antal ansatte, mens 509 har baggrundsoplysningerne angivet i intervaller, som er defineret af Erhvervsstyrelsen.
Blandt de allerstørste virksomheder med flere end 1.000 har vi manuelt indhentet godt 20 virksomheders oplysninger om antal ansatte. Det har vi gjort, fordi intervallet for virksomheder med flere end 1.000 ansatte er for stort og meget bredere end de andre intervaller.
Udregninger:
Den centrale udregning består i at forholde tallet af arbejdsskader for hver af virksomhederne til tallet for antallet af ansatte i hver virksomhed per år.
På den vis får vi et udtryk for skaderne sat i forhold til virksomhedens størrelse. Det er klart, at store virksomheder alt andet lige har flere skader end små virksomheder, fordi de har flere ansatte. Derfor behovet for udregningen, der sætter omfanget af skader i forhold til størrelsen.
Beregningen ser således ud:
((”Antal arbejdsskader”/3)/”Antal ansatte”)*1.000 = Arbejdsskader per år per 1.000 ansatte.
(Antallet af sager divideres med tre, da vores data omhandler tre år, 2012-2014)
Dermed får vi et tal for ”skadesfaktoren”, som gør, at vi kan sammenligne virksomheder med hinanden.
Udvælgelse:
Formålet med arbejdet med data har været at blive i stand til at fokusere på de virksomheder, der har den højeste skadesfaktor.
I kåringen af de farlige virksomheder har vi valgt at lægge en tærskel ind på 200 ansatte og ser bort fra virksomheder med færre ansatte end 200. Tærsklen er valgt for at tage højde for, at få skader hos mindre virksomheder kan skabe store udsving. Hvis en virksomhed med 50 ansatte et år har fem skader, vil den ligge helt i toppen over de farlige virksomheder. Mens den et år måske ikke har nogen skade, og derfor vil ligge helt i bunden i opgørelsen.
Den samlede opgørelse over landets farlige virksomheder er således begrænset til alle virksomheder med 200 eller flere ansatte.
Ud over den generelle opgørelse har vi haft et sekundært mål om at fokusere på de farlige virksomheder i hver landsdel og i hver af fem hovedbrancher. I denne udvælgelse har vi sænket tærsklen til 100 medarbejdere for at kunne zoome mere ind. Det giver fordelen, at vi kan sammenligne flere virksomheder. Men det skal samtidig tages med det førnævnte forbehold, at de mindste virksomheder fra år til år kan have udsving i den ene eller anden retning. Dog er udsvingene formindsket af, at vi har tre års data.
Gennemsnitsberegning:
For at kunne angive hvor mange flere anmeldte arbejdsskader en virksomhed har end gennemsnittet, har vi på baggrund af de generelle data fra Arbejdsskadestyrelsen og beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik udregnet et tal til sammenligning.
Når man regner antallet af skader per beskæftiget, får man en gennemsnitlig faktor på 22 arbejdsskader per år per 1.000 ansat. Det er altså det ”normale” niveau for antal arbejdsskader på en gennemsnitlig dansk virksomhed. Altså vil der ud af 1.000 medarbejdere være 22, der kommer til skade og får anmeldt en sag.
Har en virksomhed en skadesfaktor over 22, kan man dermed konkludere, at der er flere arbejdsskader end normalt. Har en virksomhed for eksempel en skadesfaktor på 33, har virksomheden således 50 procent flere skader end gennemsnittet.
Forbehold:
Disse data er enestående, fordi de for først gang giver offentligheden indblik i, hvor farlige danske virksomheder er i sammenligning med hinanden.
Men de skal også tages med en række forbehold:
- Der er tale om anmeldte arbejdsskader og ikke anerkendte sager. Dermed udtrykker data de oplevede skader hos medarbejderne. Vores mening med at bruge det tal er dels at få det mest aktuelle billede på virksomheden. Og da der ofte går flere år før en sag bliver afgjort, ville brug af anerkendte sager give et forældet blik på situationen i virksomhederne. Og dels er anmeldte arbejdsskader det mest præcise beskrivelse af de faktiske skader, da anerkendelsesprocenten er et politisk begreb, som i høj grad varierer mellem skadestyper.
Konklusionen er altså, at tallene udtrykker omfanget af de skader, som de ansatte mener, de bliver udsat for. Da det er samme tilgang til alle virksomheder, giver det et sammenligneligt grundlag.
- Det er velkendt, at der er et skyggetal for anmeldelse af arbejdsskader. Nogle virksomheder vil være mindre tilbøjelige til at anmelde skader, som de ellers skal efter loven. Den svaghed er naturligvis også til stede i disse data.
- For en gruppe virksomheder har vi ikke præcise baggrundsoplysninger. Dermed rummer deres skadesfaktor en usikkerhed på plus/minus 33 procent, fordi vi har beregnet faktoren ud fra gennemsnittet i det interval, som deres baggrundsoplysninger for antal ansatte er registreret med.
Konklusionen er, at man ikke bør ligge afgørende vægt på små forskelle mellem virksomheder.