Efter valget holdt Per Christensen en kort takketale. Her sagde han blandt andet, at han var fyldt med ydmyghed og stolthed. Og så nævnte han fire områder, han vil prioritere:
- Organisering
- Job
- Uddannelse
- Social dumping.
Per Christensen understregede desuden, at hans ståsted i arbejdet for 3F er, at det handler om helt almindelige menneskers hverdag.
Faglig karriere
Per Christensen er udlært tømrer. Han blev tillidsrepræsentant hos Aalborg Portland efter fem års ansættelse.Han har været tillidsrepræsentant hos Aalborg Portland, næstformand i Cementarbejdernes Fagforening, juridisk sekretær og forbundssekretær i 3F.
Tillidshverv i 3F: Daglig ledelse, hovedbestyrelsen, repræsentantskabet, Akassens daglige ledelse, Akassens hovedbestyrelse, AUI HB-udvalget (arbejdsmarked-uddannelse-inklusion), sikkerhedsfunktionsudvalget og udvalget for koordinering af faglige sager.
