Trafikken og landevejen er en farlig arbejdsplads. Ifølge Rådet for Sikker Trafik er der et erhvervskøretøj impliceret i mindst hver tredje dødsfald i trafikken herhjemme.
– Der sker mange arbejdsrelaterede dødsulykker med lastbiler, varevogne og erhvervskøretøjer, siger Jesper Sølund, der er dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik.
– Erhvervskøretøjer er større og tungere end de andre transportmidler. Det betyder, at der er flere og mere alvorlige skader i de ulykker, som de er impliceret i. Derfor har vognmænd og arbejdsgivere med erhvervskøretøjer også et særligt ansvar for at være med til at forebygge ulykker med dræbte og alvorligt tilskadekomne og forbedre trafiksikkerheden, siger han.
Læs også: Arbejdstilsyn undersøger ikke dødsulykker – chefer slipper for straf
Stort mørketal
Arbejdstilsynet opdaterer hver uge et ulykkesbarometer over døds- og arbejdsulykker i Danmark. Her tælles dødsulykker i trafikken med, hvis de sker i arbejdstiden. Ulykker, der sker på vej til eller fra arbejde i for eksempel en last- eller firmabil, regnes ikke med.
– Der er formentlig et stort mørketal, som ikke bliver talt med i ulykkesstatistikkerne. Mange håndværkere og selvstændige erhvervsdrivende kører jo i dag rundt i leasede eller private biler, siger Jesper Sølund.
– Og de er jo i princippet på arbejde, så snart de sætter sig ind i køretøjet. Men det kan du jo ikke se eller få at vide, hvis de er kørt galt, siger han.
Bør falde bøder
Jesper Sølund understreger, at den væsentligste årsag til arbejdsrelaterede dødsulykker i trafikken er for høj fart og uopmærksomhed. Ifølge en undersøgelse af Havarikommissionen for Vejtrafikulykker er fejl og mangler på køretøjet dog en medvirkende årsag til hver femte alvorlige trafikulykke.
– Det bør sige ”bang”, og der skal falde bøder, når for eksempel vognmænd sløser med vedligeholdelsen af deres køretøjer eller ikke reagerer på deres chaufførers henvendelser om problemer med vognparken. Det er helt indlysende, at der i sådanne sager skal ske en sanktion fra myndighedernes side, fastslår Jesper Sølund.
– Men i forhold til at forhindre arbejdsrelaterede dødsulykker i trafikken og trafikulykker generelt er forebyggelseskampagner og færdselskontrol de mest effektive redskaber, siger han.
En gråzone
Fagbladet 3F har forelagt Jesper Sølund eksempler på arbejdsrelaterede dødsulykker i trafikken, hvor arbejdsgiveren – trods fejl og mangler på køretøjet – slap uden sanktioner. Og en dødsulykke, hvor arbejdsgiveren – trods fejl og mangler på køretøjet – slap med en bøde på 1.000 kroner.
– Det er svært at sammenligne politiets og Arbejdstilsynets praksis i forhold til de dødsulykker, der sker i trafikken i arbejdstiden. Der lader til at være en gråzone i forhold til, om ulykken sker på et fabriksområde eller en landbrugsejendom, så Arbejdstilsynet ser på den. Eller om ulykken sker på offentlig vej, og politiet ser på den, siger Jesper Sølund.
– Og det er uheldigt, at Arbejdstilsynets registrering i høj grad beror på, at arbejdsgiveren selv anmelder en ulykke, eller politiet henvender sig til tilsynet, siger han og fortsætter:
– Det er ikke et spørgsmål om, at det enten er politiet eller Arbejdstilsynet, der skal se på de arbejdsrelaterede dødsulykker i trafikken. Men et spørgsmål om at få et bedre samspil og koordinering, som kan sikre bedre viden og statistik og være med til at forebygge de arbejdsrelaterede trafikulykker.