– Det er noget, der har vundet indpas de seneste tre-fem år, at virksomheder bruger GPS i deres kassevogne. I byggeriet skyldes det, at produktionen finder sted på mange spredte byggepladser. Så GPS’en kan vise, om medarbejderen er det sted, som man har aftalt. Mange virksomheder bruger det også som dokumentation over for deres kunder, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.
En tredje grund til, at arbejdsgivere i byggeriet benytter GPS, er ifølge Michael H. Nielsen resurseoptimering. Det kan for eksempel være, at der er brug for en medarbejder ekstra et sted. Med GPS-senderne kan man finde den nærmeste ledige medarbejder.
Medarbejdere skal varsles
Michael H. Nielsen påpeger, at man skal orientere medarbejderne om, at der bliver installeret GPS-overvågning i bilerne. Hos Dansk El-Forbund pointerer man desuden, at arbejdsgiveren skal varsle, at overvågningen iværksættes og årsagen til, hvorfor GPS’en bliver installeret.– Medarbejderne tager det i første omgang som et udtryk for mistillid. De bliver usikre omkring, hvad de bliver overvåget på grund af, og dermed påvirkes det psykiske arbejdsmiljø, fortæller Lene Christiansen, forbundssekretær i Dansk El-Forbund til Magasinet Arbejdsmiljø.
Kan være stressende
Hos Blik og Rørarbejderforbundet kan man godt forstå, at arbejdsgiverne gerne vil sikre deres firmabiler, som ofte er fyldt med dyrt værktøj.– Men nogle medarbejdere oplever det som meget stressende. Det er meget værre end da mester i gamle dage havde et vindue på værkstedet, så han kunne følge med i arbejdet, med en GPS kan man se tilbage i historikken, siger Henrik Juul Rasmussen, faglig sekretær i Blik og Rørarbejderforbundet.
En anden problemstilling er ifølge ham nemlig, at GPS-pejlingerne nogle gange hives frem af arbejdsgiveren, hvis der opstår uoverensstemmelser med en medarbejder.
– Vi oplever, at mester siger, at de vil have det på grund af skat, fakturering og tyverisikkerhed. Men så snart der kommer en faglig sag, så kommer hele udskriftet fra GPS’en. Det viser måske, at firmabilen har været parkeret på medarbejderens adresse før arbejdstids afslutning, og mester konkluderer så, at medarbejderen uretmæssigt har forladt arbejdet før tid og glemmer måske, at han mundtligt har givet medarbejderen fri, forklarer Henrik Juul Rasmussen.