Sammenlagt ligger 3F syv procent over landsgennemsnittet i dødelighed.
Men der er stor forskel på, hvilke faggrupper, der er hårdere ramt end andre. Eksempelvis er der større problemer med rygerrelaterede dødsfald i nogle faggrupper, mens andre har større problemer med ulykker eller hjertesygdomme.
Derfor kan der være stor forskel på, hvad de forskellige faggrupper og afdelinger skal være opmærksomme på.
Søens folk i top med en meget høj dødelighed
Hvis man ser på den samlede overdødelighed generelt i perioden fra 1990 til 2006, så ligger søens folk i top.
Fiskere og sømænd har en dødelighed (SMR) på 362 i forhold til landsgennemsnittet på 100. Derefter kommer Byggegruppen på 266.
Forskel på 3F’s forskellige afdelinger
Men også afdelingerne imellem er der stor forskel på, om man ligger over eller under landsgennemsnittet.
Eksempelvis ligger Sømændene, Bygge-, Jord- og Miljøarbejde samt Industri og Service (København) i top, når det drejer sig om overdødelighed generelt. Hvor imod Midtvendsyssel og Billund ligger langt under landsgennemsnittet.