Den starter, selv om SKAT mener, at problemer med korrekt skattebetaling er mange gange større i erhvervslivet. Det er hos virksomhederne, at samfundet virkelig går glip af skatteindtægter.
En undersøgelse i 2010 viste, at lønmodtagerne betalte omkring en halv milliard for lidt i skat. Heraf var 150 millioner kr. fra for stort befordringsfradrag.
Samme år betalte små og mellemstore virksomheder 8,3 milliarder for lidt i skat. Det er 16 gange så meget som lønmodtagerne!
SKAT kontrolaktiviteter i 2015
Færre fejl i kørselsfradrag end tidligere
Siden 2010 har SKAT gjort meget for at informere om reglerne om befordringsfradrag. Der er lavet nye funktioner på selvangivelsen, så folk får advarsler, når de indskriver tal for befordring.Derfor koster for høje befordringsfradrag i dag SKAT mindre end de 150 millioner, som det blev beregnet til i 2010. Det skønner underdirektør Lisbeth Rasmussen fra SKAT.
– Det har rettet sig meget, siger Lisbeth Rasmussen.
SKAT: Kørselsfradrag (befordringsfradrag)
Sådan kommer kontrollen til at foregå
Underdirektør Lisbeth Rasmussen er helt enig i, at der kan hentes flere penge ved at kontrollere virksomhedernes selvangivelser. Hun siger, at det derfor også kun er en meget lille gruppe medarbejdere i SKAT, der kigger på lønmodtagernes befordringsfradrag.– Det er balanceret af, så der er mange flere medarbejdere, som kontrollerer på de områder, hvor undersøgelser viser, at den manglende skattebetaling er langt større, siger Lisbeth Rasmussen.
SKAT vil i sin kontrolaktion af befordringsfradrag udtage to grupper selvangivelser til nærmere undersøgelse. Dels en stribe helt tilfældige, hvor folk har trukket fra for kørsel. Dels en anden gruppe, hvor SKATs it-systemer studser over fradraget, for eksempel hvis en arbejdsløs har fratrukket befordringsfradrag.

