– Og når jeg mailer til Vicki Berlin, kan jeg også sende fra et massageapparat, fortæller hun med et glimt i øjet, da hun en uges tid senere tager imod på parkeringspladsen foran Nykøbing Falster Teater.
Sammen med skuespillerne Henrik Lykkegård, Mette Marckmann og Henrik Kofoed hænger Pernille Schrøder storsmilende og badet i solskin på et stort banner, der dækker det meste af teatrets facade.
– Det med brødristeren er noget, Vicki Berlin (skuespiller og komiker, red.) har fundet på. Og så er vi nogle venner, som har taget det op, fortæller Pernille Schrøder, som byder på kaffe i teatrets frokoststue. Det er en humoristisk kommentar til den der “se mig, jeg har en smartphone”-mentalitet, forklarer hun med en vrængende stemme, der understreger pointen.
Rasmus Modsat
Pernille Schrøder har godt nok selv en telefon, som kan både det ene og det andet, men hun gør en dyd ud af ikke at skilte med det.Hvorfor er det vigtigt for dig?
– Jeg kan godt have en tendens til at være Rasmus Modsat. Jeg har en indbygget modvilje mod at gøre det, alle andre gør. No way, at jeg nogensinde kommer på Facebook, siger hun med eftertryk.
Sådan har det været lige siden en ung Pernille Schrøder gik i 1.g på Helsinge Gymnasium i Nordsjælland. Det var dengang, den amerikanske joggingtøj- og sweatshirt-mode var populær. Alle skulle gå med O’Neill- eller UCLA-trøjer. Bare ikke Pernille Schrøder.
– Jeg fik min mor til at sy et joggingsæt, hvor der med store bogstaver stod “bluse” på blusen og “bukser” på bukserne, griner hun.
Og Pernille Schrøder har haft stor succes med at gøre tingene på sin egen måde. I dag kan hun skrive imponerende syv cirkusrevyer på sit cv og seks gange i Nykøbing Falster Revyen. Derudover har hun spillet med i et utal af andre revyer og musicals og optrådt i både film og tv-serier.
Hvornår besluttede du dig for at satse på en karriere i rampelyset?
– Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har villet være andet end skuespiller eller Birthe Kjær, siger Pernille Schrøder. Derfor var gymnasiet også mest noget, der bare skulle overstås. Det meste af tiden gik med teater-, cirkus- og revy-forestillinger på ungdomscenteret i Helsinge. Ved siden af skulle der tjenes penge til huslejen. Pernille Schrøder var den eneste i sin gymnasieklasse, der var flyttet hjemmefra. Så hun stod i stegefedt på en grillbar om aftenen og serverede pilsnere på en bodega om natten.
– Tit kom jeg hjem fra en bodegavagt klokken to om natten efter at have smurt håndmadder til langturschaufførerne. Så skrev jeg den stil, vi havde for til dagen efter, tog et bad og gik direkte i skole, siger hun.
Tre gange afslag
Det er vilje, talent, troen på egne evner og ikke mindst kærlighed til revy- og musicalgenren, der har banet vejen for Pernille Schrøder. Tre gange søgte hun ind på Statens Teaterskole, og tre gange fik hun afslag, men det slog hende ikke ud. Tværtimod.– Jeg tror, at hvis man havde lavet for meget og allerede var på vej, så kom man ikke ind. For så kunne de ikke forme én, som de gerne ville. Jeg tror, de tænkte, “hun skal nok klare sig selv”.
Og det gjorde Pernille Schrøder. Med erfaring fra den anerkendte københavnske studenterrevy løb hun i slutfirserne de københavnske teatre på dørene, når de holdt audition til musicals. Det krævede selvtillid at stille sig op ved siden af de “langbenede Britt Bendixen-dansepiger”, som altid kom forrest i køen.
– Nogle gange kunne jeg høre de andre piger på den anden side af døren: “Hvem er gået videre?”, “Det er den og den og den og så hende den lille fede”, fortæller hun.
Grin ad dig selv
Pernille Schrøder fik sit helt store folkelige gennembrud, da hun i 1997 for første gang spillede med i Cirkusrevyen. I dag kender de fleste danskere hende som den storsmilende, slagkraftige pige med det strittende lyse hår og det flirtende glimt i øjet. Og det har hun det rigtig godt med.Bliver det aldrig kedeligt at være sjov?
– Nej, det gør det sgu ikke. Pernille Schrøder lyser op i et stort smil.
– Jeg elsker at underholde folk!
For Pernille Schrøder er humor, og især revyhumor, mere end blot underholdning.
– Når folk tager hjem fra revy, skal de gerne have grinet lidt ad sig selv og måske fået vendt synet på nogle ting. Man skal ikke tage sig selv så alvorligt, siger hun. Og så er vi tilbage ved brødristeren, der kan sende e-mails. Pernille Schrøder er ikke bange for at give folk en stikpille eller bruge humor til at kommentere på tendenser i samfundet. Men det er vigtigt at gøre det kærligt og med respekt for hinanden, understreger hun.
– Jeg kan ikke klare den hårde omgangstone, der er blandt folk. Man siger ikke goddag til hinanden og smiler ikke til hinanden. Jeg insisterer på det. Jeg er ikke kvælende softice-sød. Men jeg siger goddag og tak og smiler til folk. Jeg har valgt at kvæle surhed med kærlighed.