Industriens Pension, har lavet en undersøgelse, der viser, at hun hver fjerde er klar over, at de er forsikret mod kritisk sygdom. Her kan du læse mere om, hvordan du finder ud af, om du er forsikret, og hvad du skal gøre, hvis du bliver ramt af en kritisk sygdom.
Sådan finder du ud af, om din forsikring dækker
Du kan sandsynligvis se i din pensionsoversigt, om du har en dækning ved kritisk sygdom, og hvor stor dækningen er. Og der er en god chance for, at du er forsikret mod kritisk sygdom.Det er der nemlig to millioner danskere, der er. Men mange ved det ikke, og derfor går alvorligt syge danskere glip af tusindvis af kroner hvert år.
Når man bliver ramt af en kritisk sygdom, kan det være svært at overskue praktiske ting. Derfor er det en god idé at vide på forhånd, om man har en forsikring, der dækker.
Det er forskelligt, hvor meget de forskellige forsikrings- og pensionsselskaber udbetaler ved kritisk sygdom, men beløbet er typisk på mellem 50.000 og 200.000 kroner, som udbetales skattefrit.
Forsikringen kan kun blive udbetalt en gang, og den dækker ikke, hvis du er over 60 år, når diagnosen bliver stillet, eller hvis du har haft sygdommen før.
