Erwin spørger
Hvor man kan finde et program hvor man kan redigere i pdf filer?
Svar
PDF-filer kan være alt muligt.
- Nogle er fulde af scannede billeder.
- Andre er fulde af tekst.
- Nogle er en blanding.
Min erfaring siger mig, at den bedste måde at redigere i dem er Open Office Draw med PDF-importudvidelsen. Det er det nærmeste man kommer en tekstbehandlingsagtig omgang med PDF-filen.
Tegneprogrammet Inkscape har også nogenlunde evner for at redigere i PDF.
Men skal du bare udfylde en formular eller lignende, er den hurtige og sikre Foxit pdf-læser alt rigeligt til dig.
Alle programmerne er naturligvis gratis.