Men cheferne sørger samtidig for betydelige lønforhøjelser til sig selv. På tre år frem til 2012 er chefernes løn steget med 8,5 procent, mens deres ansattes løn er steget med 1,8 procent og dermed er blevet spist af prisstigningerne. Det afslører tal fra Danmarks Statistik.
– Der har generelt været en periode med reallønsfald, og det er ikke slået igennem for funktionærerne, forklarer Peter Stenholm, der er administrerende direktør i Dansk Byggeri.
44 kroner ekstra i timen
Dansk Byggeri og 3F skal nu til at forhandle om nye overenskomster for 60.000 byggearbejdere. Hos 3F kommer det bag på byggeformand Kim Lind Larsen, at arbejdsgiverne har valgt at ikke at tage deres egen medicin.– Når vores medlemmer går til slagteren eller bageren, er deres løn blevet mindre værd, og derfor kan det undre, at lederne i byggeriet har haft så stor lønfremgang, mener Kim Lind Larsen.
Timelønnen for tømrere, murere og andre byggearbejdere er steget med fire kroner i timen. Ledernes løn er steget med 44 kroner.
– Lederne har haft pæne lønstigninger, selvom de jo også burde være blevet ramt af krisen. Det viser, at der på ledelsesgangene tages for sig af goderne, mens vores kollegaer har måttet miste realløn, siger Kim Lind Larsen.
Håber på lave lønstigninger
Lønnen i byggeriet er de senere år både blevet presset af brugen af billig arbejdskraft fra Østeuropa og krisen i byggeriet. Kim Lind Larsen håber, at udsigten til bedre tider i branchen kan bryde de senere års reallønsfald.Peter Stenholm fra Dansk Byggeri mener dog ikke, at forskellen er markant og kalder udviklingen helt uproblematisk.
– Det er op til virksomhederne at vurdere medarbejdernes kvalifikationer og afgøre, hvad der er brug for, siger han.
Han håber, at de kommende forhandlinger vil fastholde de lave lønstigninger for de ansatte.
– Det er vores opfattelse, at der er grund til fortsat at være løntilbageholdende, lyder det fra Peter Stenholm.
