Dermed får hun mulighed for at få erstatning. I første omgang afviste Arbejdsskadestyrelsen hendes psykiske gener som en arbejdsskade, men det har Ankestyrelsen ændret på.
Hidtil har myndighederne været meget tilbageholdende i sager om psykiske følger af, hvad folk har oplevet på arbejdspladsen. Gennem den sidste tid har Ankestyrelsen set på ti tilfælde, og de ni har fået afslag. Sagen med operatøren viser, hvad der skal til for at få erstatning.
Psykiske sygdomme som arbejdsskader
Boremaskine greb fat i halstørklæde
Operatøren var i gang med at oplære en ny kollega i at bruge en boremaskine. Hun lænede sig ind over bordet. Derved kom hun til at trykke på startknappen, uden at hun ville det.Spindelen på boremaskinen begyndte at dreje. Den greb fat i et tørklæde, hun havde om halsen. Hun slap hurtigt knappen, men forinden havde maskinen ædt meget af tørklædet ind.
Hun var trukket ned på bordet og tæt ved at miste bevidstheden. Hendes hoved fik et slag. En uge efter var der stadig en snørefure i nakken.
Psykiske efterreaktioner
Hun lider af en “tilpasningsreaktion”
Kvinden kom sig hurtigt fysisk. Men frygten for hvad der kunne være sket førte til angst. Hun begyndte at gå til behandling hos en psykolog.Ankestyrelsen mener, hun har pådraget sig en såkaldt ”tilpasningsreaktion”. Det vil sige en forbigående tilstand, der kan vare op til et halvt år. Den har forskellige symptomer. Da hun har været nødt til at gå til behandling, er der tale om en arbejdsskade.
Kvinden fortæller i dag, at hendes hverdag nu igen er normaliseret. Arbejdsskadestyrelsen er i gang med at bedømme følgerne af ulykken, og dermed hvor meget hun skal have udbetalt i erstatning.
De psykiske arbejdsskader – diagnoserne