I stedet for at indstille til politiet, at der skulle gives bøder eller rejses retligt tiltale, har Arbejdstilsynet siden 1988 henlagt en lang række dødsulykker, hvor arbejdsgiveren og arbejdstageren har været i familie. Det er ifølge Arbejdstilsynet sket ud fra et menneskeligt hensyn. Den praksis kræver flere partier i Folketinget ændret.
– Jeg har aldrig hørt om den praksis før, og den bør ændres. Det er et fuldstændigt misforstået menneskeligt hensyn at tage, når Arbejdstilsynet henlægger dødsulykker, fordi folk er i familie. Det rammer jo folk, at der ikke bliver placeret et ansvar, siger arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl (EL).
– I et arbejdsforhold er der så klare og specielle regler, og arbejdsgiveren har både ansættelsesretten og et objektivt ansvar. Derfor skal dødsulykker undersøges og opklares, så der ikke sker lignende ulykker igen. Og der skal om muligt gives bøder og placeres et strafferetlig ansvar. Uanset, om der er tale om store, små eller familievirksomheder, fastslår han.
Undrer sig over tilsynets kompetence
På baggrund af Fagbladet 3F's artikler om Arbejdstilsynets årelange praksis og henlæggelsen af en konkret arbejdsulykke på Strandby Havn i Nordjylland sidste år, hvor to fiskere – der var i familie – døde, og to andre mænd blev fik svære hjerneskader, bliver beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) nu kaldt i samråd.
Enhedslisten, SF, DF, Alternativet og Socialdemokraterne vil have svar på, hvorfor tilsynet har denne praksis.
– Jeg er totalt paf. Både over Arbejdstilsynets praksis og over, hvordan tilsynet har kompetence til at træffe den slags beslutninger om at henlægge dødsulykker. Den praksis skal ændres, siger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF).
Uværdigt for et retssamfund
I sagen fra Strandby føler forældrene til den ene af de afdøde fiskere sig dybt svigtede af myndighederne. Samtidig kritiserer forældrene Arbejdstilsynet og politiet for ikke at have placeret et strafferetlig ansvar for dødsulykken.
Forældrene står i dag i den situation, at deres eneste mulighed for at få erstatning er at føre en civil sag mod deres egen familie.
– Det er helt urimeligt at sætte folk i det dilemma. Både økonomisk og rent menneskeligt. Det er ikke et retssamfund værdigt, siger Karsten Hønge (SF).
– Jeg kan godt se, at der i nogle dødsulykker kan være et dilemma, fordi folk var i familie. Men det er langt bedre at løse tingene ved at lade de rette myndigheder undersøge sagerne og give bøder og placere et strafferetligt ansvar, når der er belæg for det, siger han.
"En dødsulykke er en dødsulykke"
Formand for beskæftigelsesudvalget, Bent Bøgsted (DF), stiller sig også uforstående over for Arbejdstilsynets praksis.
– Jeg har ikke hørt om den før, og det lyder mystisk. En dødsulykke er en dødsulykke. Uanset om folk er i familie, siger Bent Bøgsted.
– Derfor må vi have ministeren til at svare på, hvorfor tilsynet har denne praksis og undersøge, hvad der er ret og rimeligt, siger han.
Ansættelsesforholdet er afgørende
Beskæftigelsesordfører Josephine Fock fra Alternativet er enig i, at Arbejdstilsynets praksis på området skal ændres.
– Ligegyldigt, om der er tale om familieforhold eller ej, lyder det som en dårlig praksis. Der kan i særlige tilfælde være nogle hensyn at tage, men de private relationer er som udgangspunkt ikke afgørende. Det vigtige i disse sager må være at se på forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Og at se på om det arbejde, som foregik ved ulykken, skete i erhvervsøjemed, siger hun.
Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Lennart Damsbo-Andersen, ønsker også tilsynets henlæggelser af dødsulykker undersøgt.
– Vi må have at vide, hvad der ligger til grund for tilsynets praksis. Når der ved en dødsulykke foreligger et ansættelsesforhold, bør man ikke tage hensyn til, om folk er i familie, siger han.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) ønsker ikke at kommentere på Arbejdstilsynets praksis.