Men når jeg tænkte nærmere efter, var det jo ikke det, jeg ville vise på min Facebook-forside.
Jeg ville
- fortælle, hvordan man kommer til min blog og
- hvordan man stiller spørgsmål.
Så i påsken fyrede jeg op for et grafikprogram.
Jeg ville lave et mere nyttigt forsidebillede end en dværghamster.
The Gimp
Verden er fuld af fantastiske grafikprogrammer. Man kan finde de fem bedste under Grafisk lykke på Softwaresiden.Da jeg skulle lave mit forsidebillede til Facebook fyrede jeg op for The Gimp og bad om Opret nyt billede i størrelsen 851*315 punkter.
Hvordan kunne jeg på nogen måde vide, at det var den rette størrelse til et Facebook-forsidebillede?
Jo, man spørger bare en søgemaskine sådan nogenlunde fornuftigt – facebook forsidebillede størrelse – og så får man et nogenlunde fornuftigt svar.
Frem med malerspanden
Med The Gimp starter man med et helt hvidt billede. Det kan man peppe op bede om at hælde maling eller mønstre ud over det.Trykker man på malerspands-ikonet, får man enten en ny farve over det hele, eller også et sjovt mønster- der er alt fra leopardprikket til træbrædder. Men man kan også vælge Blandingsværktøj og få endnu finere farveovergange.
Jeg valgte lidt Facebook-lignende farveovergang og trykkede derefter på Tekstværktøj.
Så skal der skrives
Her kom teksten på. Det er lidt svært i begyndelsen, men øver man sig, skal man nok kunne ramme det ønskede sted og den ønskede størrelse.Billedet var nu klart til at blive gemt og uploadet.
Ned på disken, op på Facebook
The Gimp gemmer i flere formater.Først gemmer man billedet som XCF. Det er The Gimps eget format. Her bliver billedet gemt på en smart måde, der gør det muligt for dig at indlæse det igen, fortryde ændringer og tilføje nye ændringer.
Men Facebook kan ikke læse XCF. Så derfor må man i The Gimp trykke Fil – Eksporter og så gemme billedet som PNG.
Og henne på Facebook kan man lige over det gamle forsidebillede vælge Skift cover – overfør billede.
Billedet smutter nu op på Facebook, og man kan være tilfreds med det, indtil man finder en måde at forbedre det på.
Google+
På Google+ er forsidebilledet på imponerende 2120*1192. Men fremgangsmåden er den samme.- Lav et billede
- Upload det
- Se hvordan det passer
- Juster lidt
- Gem igen
- Upload igen
- Sejr!
Selvom man laver billederne i den perfekte størrelse, kan man dog ikke være sikker på, at det ser rasende godt ud altid. Folk har forskellig browser- og skærmstørrelse, og både Google+ og Facebook skalerer billeder efter det.
Så forvent ikke mirakler.
Men forvent en lille smule flere henvendelser uden om Facebook og Google+.
Links
Softwaresiden. Har gode grafikprogrammer som The Gimp, XnView og Irfanview.Inkscape. Også velegnet til fremstilling af omslagsbilleder på Facebook og Google+.
IT-nørdens Facebook-side med nyt omslag. Så pænt blev det. Men du kan sikkert gøre det endnu pænere. (Og til de rigtigt nysgerrige, Google+).
Billedstørrelser til Facebook, Google+, Twitter og hvad de ellers hedder. Billedstørrelserne ændrer sig med jævne mellemrum, så stol kun 98% på oversigten.
Klistermærker og t-shirts har lært os, at selv de fineste hjemmelavede billeder aldrig ender med at se perfekte ud ude i virkeligheden. At lave forsidebilleder til Facebook og Google+ er ikke et job for perfektionister. For det bliver aldrig helt perfekt. Kun bedre.
