Spørgsmål: Købeværdige læsebrædder? iPad3 har fremragende skærm. Archos 7 har en lav pris. Hvad skal man dog vælge?
Steven Snedker
100%
Annonce
iPad3/New ipad/iPad 2012 kommer på markedet på fredag, og det betyder, at indbakken et stykke tid har summet med spørgsmål som “Er den god nok? Pengene værd? Hvad skal jeg købe?”
Her er et forsøg på et svar.
Vidnesbyrd fra ejerne
Jeg har de sidste år set læsebrædderne sive ind i min omgangskreds’ husstande. Jeg besøger nu tre husstande med iPads, en med Asus Transformer og en med Asus Transformer Prime.
Hvad siger ejerne så om deres nye, plejekrævende og glædebringende familiemedlem?
“Vi bruger den ikke så meget.”
“Det er vist mest en pigeting.”
“Jeg er afhængig af Wordfeud [Scrabble/kriblekryds].”
“Jeg får spat af dens betjening.”
“Der er ingen Tilbage-knap!”
“Det er SÅ fedt, at den altid er klar.”
“Den mangler profiler [altså at man kan skifte bruger/indbakke/Facebook-login med en simpel manøvre].”
Læsebrædderne har endnu ikke kunnet kile sig ind imellem de to apparater.
Hvis jeg vil læse nyheder, Facebook eller mail får jeg i løbet af få minutter brug for et tastatur. Og dem har de bærbare i rigt mål. Det føles lidt som en omvej at købe et nyt læsebræt og derefter investere i et tastatur og bøvle med det.
Hvis jeg vil fjernbetjene en medieafspiller af en eller anden art, har jeg mobilen til at skifte musikken/filmen/tv-kanalen. Eller en gammeldags fjernbetjening. Eller – overraskende ofte – evnen til at lette måsen og skifte, hvad der skal skiftes.
Mit sidste argument for at holde husstanden læsebræt-fri er, at de koster for meget. Man skal af med mindst 3.000 for at få et godt læsebræt (iPad2, iPad3, Asus Transformer Prime), og det er immervæk for mange penge.
Hardware
Jeg kan ikke anbefale de billige læsebrætter.
En Archos 7 koster godt nok kun 725 kroner og kan til nød klare avislæsning. Men lækkert er det ikke. Den har en slatten processor og skærm uden multitouch. Er man vant til en smart mobil, kan man nok ikke tolerere dette teknologiske fortidslevn.
Det er først, når vi kommer op på ViewSonic ViewPad 10s og 2.250 kroner (anmeldelse 1 og 2), at vi får en bare nogenlunde gangbar processor og multi-touch (det her zoomeri med pege- og tommelfinger).
Lenovo lader sig skrive på med en pen og er solid (anmeldelse 1 og 2).
Apple leverer en overbevisende og flydende læseoplevelse. Samsung halter, trods mere interessant hardware, lidt efter (anmeldelse). Men Samsung’en får snart bedre software, og så skulle de to apparater være forholdsvis ligeværdige.
Software
Så er det rette valg pludselig et spørgsmål om software.
Læsebrædder gør valget sværere, for her skal man af med 3.000 kroner, uanset hvad man køber.
Se til fremtiden
iPad3/New ipad/iPad 2012 kommer her på fredag og har en fantastisk skærm. Den kommer til at koste 4.200 kroner (4.600 med tastatur).
Senere på foråret kommer der en Asus Transformer Prime med en fantastisk skærm. Den lander nok på 5.000 kroner (inklusive tastatur med ekstra batteri).
Men det er, i min bog, lidt spild at kigge i retning af de dyre maskiner.