For de fleste er dén proces sort snak. Og det kan plastmager Klaus Bjerring Olsen godt mærke, når han taler om, hvad han laver.
– Plastmager – hvad er det for noget, spørger folk. Og det er rigtig ærgerligt, for faktisk har alle danskere jo plastik ved hånden hele tiden. Man stiller bare ikke sig selv spørgsmålet: Hvor kommer det fra? Men som plastmager er du faktisk med til at fremstille fremtiden, siger Klaus Bjerring Olsen.
I dag passer han maskiner, skifter sprøjtestøbeforme og bruger sin store viden om plast hver dag. Selv anede han heller intet om faget, da han i sin tid skulle støbe sin fremtid. Ønsket var en elektrikeruddannelse, men manglen på lærepladser kom i vejen.
– Min vejleder introducerede mig for plastmageruddannelsen, og jeg tænkte, at det kunne være sjovt at komme ind i en helt ny verden.
Oveni har han nu også fået en ét-årig overbygning som plastspecialist.
– Det ligger til mig at prøve noget nyt hele tiden. Jeg kan senere vælge at tage en ingeniøruddannelse. Men jeg vil nok blive ved med at bruge mine hænder i stedet for at sidde på et kontor hele dagen. Det her er lidt begge verdener, siger Klaus Bjerring Olsen.
Inddragelse
På HBN-Teknik udfører medarbejderne i høj grad selv produktionsplanlægningen og vedligeholdelsesopgaverne. – En rar ting hele tiden at prøve noget nyt, siger Klaus Bjerring Olsen.Kampagne
Klaus Bjerring Olsen er med i en kampagne, der skal skaffe flere lærlinge til plastmageruddannelsen. Facebook, videoer og kommunikation i øjenhøjde er centrale elementer i kampagnen, som Plastidustrien står bag.Læs mere på blivplastmager.dk.

