Muren bliver bygget af elever fra Københavns Tekniske Skole og andre, der er utilfredse med, at der er alt for få lærepladser.
– Det er et fælles ansvar at sætte fokus på det. Det er nutidens unge, der skal bygge fremtidens byggerier, siger Ida-Marie Bovbjerg Kristensen, talsperson for initiativet Byg Danmark Op, der arrangerer aktionen.
Lærlinge på offentlige projekter
Muren er et opråb til politikerne om, at de skal sikre, at virksomhederne tager lærlinge, når de byder på offentlige projekter igennem klare og bindende uddannelsesklausuler.– I oktober kom der et nyt udspil fra regeringen om erhvervsskolerne. Men det indeholder alt for lidt om praktikpladser i forhold til, hvor meget det betyder, siger Ida-Marie Bovbjerg Kristensen.
Taler og håndværkere
I løbet af dagen vil der være taler fra blandt andre Morten Ryom fra Erhverskolernes Elevorganisation, lærlinge fra byggevirksomheden Logik og Co. og Rosa Lund fra Enhedslisten.Og kl 11.30 vil Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokratisk ordfører for social dumpning, tage imod en miniatureudgave af muren som en form for visuel underskriftsindsamling.
Undervejs vil der være varm kakao, kaffe og the samt smurte håndværkere.
