Venstre, De Radikale, SF og Folkebevægelsen mod EU har alle kvinder som spidskandidater. Længere ned ad listerne får mændene dog overtaget hos både Venstre og Folkebevægelsen mod EU, der stiller med henholdsvis 3 kvinder og 13 mænd samt 5 kvinder og 15 mænd.
De Radikale og SF har til gengæld kvinderne i overtal. Fire kvinder hos de Radikale mod tre mænd og tre kvindelige SF’ere og kun én mand. De konservative har som eneste parti halvt af hvert køn. Socialdemokraterne stiller med seks mænd og tre kvinder og DF med – indtil videre – fire mænd og to kvinder.
Når det gælder stemmeprocenten, er kvinderne traditionelt bagud i point. 58 procent af danske kvinder stemte ved det seneste EU-valg i 2009 mod 61 procent af mændene.
Rette op på skævt mønster
Det skæve mønster i stemmeprocenterne vil Stine Bosse, formand for Netværket Kvinder og Europa, gerne ændre på.– Jeg er meget optaget af at sige til kvinderne, at de skal tage stilling, sætte sig ind i, hvad kandidaterne står for – og stemme til valget, siger Stine Bosse.
Kvinderne kan ikke undskylde sig med, at dét, der sker i EU, er ”for stort og for langt væk”:
– Kvinderne er også en del af arbejdsmarkedet, af økonomien – det kan vi ikke bare overlade til mændene. Det er vigtigt, at også kvinder forstår, at industrien i dag er så stor, at hvis vi ikke har nogle overnationale i EU-størrelsesorden, der varetager vores interesser, så kan store virksomheder stort set gøre, hvad de har lyst til. Vi kvinder skal ikke være så bange for store strukturer, siger Stine Bosse.
Gode EU-forandringer
Stine Bosse fremhæver, at rigtig mange af de ting, vi tager for givet, er forandringer, der er kommet via EU. Også de gode af slagsen.– På ligestillingsområdet stammer en meget stor del fra EU, og det er vigtigt som kvinde at vide. Det samme gælder hele området for fødevaresikkerhed, siger Stine Bosse.
Efter valget i 2009 sad der seks kvinder og syv mænd fra Danmark i Europa-Parlamentet.