– Lave lønninger er ingen løsning, konkluderer Heiner Flassbeck, der er professor og tidligere økonomisk vismand i Tyskland. Han fortæller om fremtidens arbejdsmarked på en konference afholdt af tænketanken CEVEA.
Selvom lønnen er lav i Tyskland, er der ikke kommet flere jobs. På 20 år er der forsvundet tre millioner arbejdspladser i industrien i Tyskland. De mange arbejdspladser er i høj grad blevet erstattet af lavtlønnede job i servicebranchen.
– Andelen af tyske ansatte, som får en månedsløn på under 15.000 kroner er på 52 procent i 2010, konkluderer CEVEA i en analyse af det tyske arbejdsmarked.
Ifølge Heiner Flassbeck spreder denne udvikling sig som ringe i vandet gennem Europa.
De fattige arbejdere
De lave lønninger betyder, at tyskerne har et lavt forbrug. Samtidig producerer tyskerne billige varer, fordi lønomkostningerne er lave. Når tyskerne ikke har råd til at købe de varer, de producerer, så eksporterer de dem.-Produktionen stiger, men lønnen følger ikke med. Konsekvensen er, at det private forbrug ikke stiger, forklarer Heiner Flassbeck.
De billige tyske varer underbyder produktionen i andre lande, som ikke kan producere lige så billigt. Det giver flere arbejdsløse i de lande, som konkurrerer med de billige tyske varer, for eksempel hos Danish Crown.
– I Tyskland eksporterer man sin arbejdsløshed, siger Heiner Flassbeck.
Konsekvens af reformer
Tyskland har en historie med reformer, der har bremset udviklingen i lønnen. Den gennemsnitlige realløn er kun steget 14 kroner siden 1990. I Danmark er gennemsnitslønnen steget 51 kroner i samme periode.– I 1990 blev arbejdsgivere og fagforeninger enige om ikke at hæve lønningerne mere, forklarer Heiner Flassbeck.
Faktisk er den gennemsnitlige løn stort set ikke steget i Tyskland siden 1970’erne. Til gengæld er der kommet et større skel mellem dem, der tjener mindst og dem, der tjener mest.
