Brigitte spørger
Jeg har haft store problemer med min pc. Det begyndte midt i december, jeg blev bombarderet med opgraderinger som alle mislykkedes, jeg stoppede med at tælle ved 180! […] Jeg har brugt mange timer på dette her og føler, at jeg bliver jaget rundt med alle de hjælpesider der findes […] Skal jeg bruge mere tid på dette her, eller skal jeg installere en anden browser? Hvad for en ville være passende for min pc’ Vista 32bit?Svar
Min erfaring med Windows Vista er den samme som din: dyb frustration. Den bliver hurtigt meget langsom og ustabil. Vista var så umådelig dårlig, at jeg opgraderede til Windows 8 for 200 kroner. Den mulighed er desværre lukket nu.En opgradering til Windows 7 koster 817 kroner.
En opgradering til Windows 8 koster 899 kroner.
Det ville sandsynligvis få Windows og alle dine velkendte programmer til at fungere igen.
Du kunne også opgradere til et styresystem, der ikke er Windows.
Linux
Installerer du Ubuntu Desktop til Windows, får du et gratis og velfungerende operativsystem parallelt med Windows Vista. Ubuntu overskriver ikke Vista, men ligger ved siden af. Du kan altid slippe af med Ubuntu.Ubuntu giver dig en velfungerende Firefox-browser, en fin kontorpakke og alt hvad du ellers behøver i det daglige. Den er også fin til at opgradere og kører ret stabilt.
Men Ubuntu og de tilhørende programmer fungerer lige lidt anderledes end Windows, Outlook, Internet Explorer og hvad du ellers er vant til. Du skal ikke skifte, medmindre du kan regne med hjælp fra en nabo, et barn eller barnebarn.
Og så er vi tilbage ved Windows.
6-7 år gammel Vista
Teoretisk set burde det være muligt, at du gemte alle dine billeder og dokumenter på en USB-nøgle og geninstallerede Vista helt fra begyndelsen. Efter de 180 opdateringer, service pack 2 og så videre, skulle du så kunne begynde at installere programmer med Ninite og så forhåbentlig få bedre oplevelser med din Windows.Hvis du med hjemmebagt kage og søde ord kan lokke en nogenlunde it-kyndig makker med på projektet, er det nok en af de mindre dårlige strategier.
Men jeg forstår udmærket, hvis du ikke orker denne tur en gang til.
Så du kan i stedet vælge den minimale reparation og installere Chrome, Firefox, Java og Flash (via Ninite). Så får du to browsere, der fungerer til netbank, webmail, Facebook og hvad du ellers måtte bruge. Uden at du skal høre Vista jamre over, at Internet Explorer ikke er opdateret.
Pyh
Det er ikke en let situation. Jeg er typen, der, trods mine gode forudsætninger, bare dropper Vista. Det er ikke tiden værd at bøvle med sådan et fejlskud.Mit bedste råd er derfor nok at lappe på misæren med en Chrome. Og så glæde sig til næste gang en eller anden i familien eller vennekredsen skifter computer, og du kan arve en lidt bedre.
Links
Ninite. Installer Chrome og se om ikke den gamle maskiner holder et års tid endnu.Ubuntu Desktop til Windows. Hvis du er eventyrlysten.
En opgradering til Windows 7 eller 8. Ikke de 900 kroner værd.
