Sådan lyder det fra Jørgen Lie, driftsleder i Middelfart Kommunes entreprenørafdeling.
På fem år er det lykkedes for ham og hans 75 kolleger at nedbringe antallet af alvorlige arbejdsulykker fra 12 til to.
Her er de tre tiltag, der har nedbragt risikoen for især glide, snuble- og faldulykker.
3 gode råd
1. Drop træskoene– Tidligere måtte man gå i træsko både med og uden hælkapper. Men det fandt vi ud af, var en dårlig ting, fordi vi færdes på mange forskellige underlag. Så vi besluttede, at man kun må gå i almindeligt fodtøj med hælkapper.
2. Få alle til at lave instrukser
– Vi har inddraget alle medarbejdere omkring arbejdsinstrukserne. Vi har over 50 forskellige jobfunktioner. Og på hver eneste har vi lavet en risikovurdering. Det har for eksempel betydet, at vi ikke plejer vejrabatter, hvis vejret er for tåget.
3. Tjek op på arbejdsinstrukserne
– Arbejd systematisk med arbejdsmiljøet. Vi går minimum ind og revurderer vores instrukser en gang om året. Man bliver hele tiden bedre til at løse opgaverne, så vi får nye, som man kan skrive ind.
