Døgninstitutionen Lindevang i Helsingør har taget fat på det psykiske arbejdsmiljø og blev hædret for det i fjor.
I fjor vandt emballagefabrik, mejerier og Rigshospitalet – nu kan du pege på, hvem der skal hædres i år. Du kan også lære af de nominerede firmaer.
Niels Stoktoft Overgaard
Journalist
100%
Annonce
Alle medarbejdere skal indberette alle typer af risikofaktorer i deres hverdag. Derefter løses de på stedet, eller de tages med på ugentlige møder.
Det system er indført på emballagevirksomheden SCA Packaging Denmark i Grenaa og Taulov. Ordningen blev sat i værk efter en periode med et stigende antal arbejdsulykker.
SCA Packaging Denmark i Grenaa og Taulov har gjort arbejdsmiljøorganisationen til et kompetencecenter, som medarbejderne kan bruge i dagligdagen. Det indbragte i fjor virksomheden Arbejdsmiljørådets arbejdsmiljøpris i kategorien “Arbejdsulykker”. Nu skal dette års vindere kåres. Har din virksomhed gjort en særlig indsats, eller kender du en anden arbejdsplads, som fortjener hæder?
19 mindre mejerier i Danmark har oprettet et arbejdsmiljønetværk. Det skal bekæmpe nedslidning. Den indsats gav i 2011 mejerierne en pris i kategorien “Muskel-skeletpåvirkning”.
Arbejdsmiljørådet hædrer inden for i alt fire områder. De to sidste kategorier er “Psykisk arbejdsmiljø” og “Arbejdsmiljø som strategisk element”.
Dette års priser uddeles den 7. november. Alle kan pege på kandidater. Det skal ske senest den 21. september her
Rigshospitalet
I fjor fik rengøringen og andre dele af driften på Rigshospitalet pris for sin strategiske indsats. Det skete i kamp med mange andre arbejdspladser
Rigshospitalet har indført en ny organisering af arbejdsmiljøarbejdet. Sigtet er, at flest mulige arbejdsmiljøproblemer skal løses lokalt i de enkelte afsnit med involvering af medarbejderne.
På den måde bliver arbejdsmiljøarbejdet mere meningsfuldt. Diskussionerne og beslutningerne får direkte betydning for trivslen og ikke mindst kvaliteten i det arbejde, der udføres i de enkelte afsnit.