Titusindvis af danskere lever med følger af ulykker
Bekæmpelse af ulykker er stadig uhyre vigtig. De koster i dag måske færre liv, men tabet af livskvalitet er fortsat enormt.
Færre omkommer på arbejde og i trafikken, men sygehusene behandler lige så mange mennesker som altid for skader. Skadestuechef ser fortsat mange svært tilskadekomne
Niels Stoktoft Overgaard
Journalist
100%
Annonce
Læger kan gipse brækkede knogler, sy blødende sår og gøre andre større eller mindre mirakler. Men enhver skade efter en ulykke kan få følger for den ramte person i mange år og måske resten af livet: smerter, føleforstyrrelser, slidgigt, dårligere førlighed og mange andre problemer. Ikke færre end hver 14. voksne dansker lever med følgevirkninger af en ulykke!
Det fremgår af en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Over nogle år er antallet af dødsulykker faldet på arbejdspladserne og i trafikken. Den tendens kan have forvansket indtrykket af ulykkernes konsekvenser.
Svært tilskadekomne
Det mener Bent Erling Lindblad, der er overlæge og skadestuechef på Aarhus Universitetshospital. Sygehusene behandler stort set det samme antal ulykker som hidtil.
– Ulykker er stadig et alvorligt sundhedsproblem, siger Bent Erling Lindblad. For eksempel modtager vi også stadig mange svært tilskadekomne.
Hver tiende ulykke sker på jobbet
Den nye undersøgelse viser, at på landsplan er arbejde skyld i 10 procent af ulykkerne. Instituttet skønner, at skadestuerne rundt om i landet behandler 64.000 mennesker hvert år efter uheld på arbejdspladserne. Det er væsentlig flere, end der anmeldes til Arbejdstilsynet.
– Vores registreringer er meget bedre, end hvad politiet, Arbejdstilsynet og de praktiserende læger kan opgøre. Vi ser det meste, siger Bent Erling Lindblad.
Bent Erling Lindblad ser konsekvenserne hver dag. I gennemsnit kommer borgerne i Århus på skadestue hvert femte år.
Arbejdsulykkerne giver ikke bare menneskelige omkostninger. De er dyre for samfundet.
Undersøgelsen fortæller, at 6 % af alle senge på hospitalerne er optaget af folk, der har været ude for en ulykke. Men selv om folk bliver behandlet, så tager de sjældent helt raske hjem.
– Knogler vokser måske ikke helt rigtigt sammen, og så kan der komme smerter, når folk bevæger sig. Ledbånd får ikke den samme styrke som tidligere. Det er noget andet end at udskifte reservedele på en bil. Næsten enhver skade betyder ændringer i den måde, vi kan arbejde på, agere på osv., siger Bent Erling Lindblad.
