– De andre ansatte havde heller ikke hørt noget om, at stedet var gået konkurs. Det var meget underligt, at ejerne ikke havde sagt noget til os, siger Cecilie Sahl.
Fik hjælp af 3F
Cecilie Sahl var ikke medlem af 3F, da dyrehandlen gik konkurs. Det er hun nu. Claus Sahl-Vittrup havde ikke overvejet at melde sin steddatter ind i en fagforening.
– Vi havde ikke tænkt over, at det kunne være nødvendigt, indrømmer Claus Sahl-Vittrup, der i dag er glad for, at steddatteren fik hjælp af 3F.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ejerne af det konkursramte Dyreland Hjørring.
5 gode råd til fritidsjobbere
- Som fritidsjobber har du krav på en ansættelseskontrakt, når du har mindst 8 timer om ugen, og når ansættelsen har varet en måned.
- På jobpatruljen.dk kan du tjekke, om du får den rigtige løn med “løntjekkeren”. Mindstelønnen på hjemmesiden gælder kun de arbejdspladser, hvor der er overenskomst.
- Hvis du er under 18 år gammel, må du ikke arbejde alene mellem klokken 18 og 06 på hverdage og mellem klokken 14 og 06 på lørdage, søn-og helligdage.
- Hvis du bliver fyret, så husk at bede om at få en begrundelse for din fyring på papir. Hvis du synes, du er blevet uretfærdigt behandlet, så kontakt 3F.
- Hvis du har et fritidsjob, er det godt at være med i en fagforening. Så kan du få hjælp, hvis uheldet er ude, og du får for lidt i løn. Læs mere, og meld dig ind her.
