23-årige Jeanne: – Hvis jeg ikke var kommet på efterskole, var jeg aldrig nået så langt

I denne uge åbner over 30.000 spændte og nervøse unge et nyt kapitel i deres liv på en af landets mange efterskoler.

Det gjorde Jeanne Stubkjær Johannesen også i 2018. Det år begyndte hun i 9. klasse på Hobro Ordblinde Efterskole – og det ændrede nærmest alt.

– Hvis jeg ikke var kommet på efterskole, var jeg aldrig nået så langt, som jeg er i dag, siger den 23-årige Jeanne Stubkjær Johannesen.

For mens humør og selvtillid fik et boost på efterskolen, var begge dele helt i bund i folkeskolen.

– Det var noget med at sidde bagest i klassen og passe sig selv, husker Jeanne Stubkjær Johannesen.

Den unge skibonit var ordblind. Og i en klasse med næsten 30 elever og kun én lærer var der ikke meget plads til at løfte elever med særlige behov.

Engelsk skippede hun konsekvent fra 2. klasse af. Og da der begyndte at tikke karakterer ind, hed de 00 eller havde et minus foran sig.

Det kneb også med at få venner. Flere skubbede hende væk – de gad ikke at være i gruppe med én, der var ordblind.

– Så jeg husker egentlig bare folkeskolen som én lang kamp, fortæller Jeanne Stubkjær Johannesen.

En helt ny verden åbnede sig

Hendes forældre besluttede, at der skulle ske noget radikalt. Dels for at ændre deres datters skæve start på livet, dels for at hun rent lavpraktisk kunne bestå grundskolen.

Derfor skrev de Jeanne Stubkjær Johannesens ind på Hobro Ordblinde Efterskole, hvor hun begyndte i 9. klasse.

Her åbnede en helt ny verden sig. Alle var i samme båd. Der var ingen drillerier, men derimod nye venner. Og så var der først og fremmest hjælp at hente.

– Pludselig kunne jeg sidde i klassen og række hånden op og så rent faktisk få hjælp til at lære og forstå. Og ingen pegede fingre, hvis der var noget, man var dårlig til, siger Jeanne Stubkjær Johannesen.

Et godt miks

Det hjalp også, at der var et godt miks mellem almindelig undervisning og moduler, hvor det handlede om at lave praktiske ting på værksteder.

– Jeg er typen, der ved middagstid har behov for at komme ud og bruge min krop og mine hænder, og det fik vi i høj grad mulighed for på efterskolen. Det rykkede mig helt vildt, fortæller Jeanne Stubkjær Johannesen.

På et tidspunkt viste hun så stor interesse for natur og have, at hun fik lov til at plante en mængde hindbærbuske. Nu giver de smagfulde, røde bær til efterskolens elever.

– Det var en kæmpe gave at få det ansvar. Det gav mig også mulighed for at vise, hvad jeg kunne.

Da karakterne skulle deles ud, lød de pludselig på 7, 10 eller sågar 12.

– Jeg tænkte bare, wouw, hvad sker der? Kan jeg rent faktisk godt finde ud af det her?

Gav mig ansvar og lyttede

Jeanne Stubkjær Johannesen er ikke et øjeblik i tvivl om, at det var efterskoletiden, der gav hende både fagligheden og modet til at give sig i kast med uddannelse til anlægsgartner.

– På efterskolen gav de mig ansvar, de lyttede til mig og lærte mig aldrig at give op.

Samme år, hvor hun afsluttede 10. klasse, begyndte hun på Jordbrugets UddannelsesCenter i Aarhus. Hun kan her fire år efter kalde sig faglært anlægsgartner.