Over 23 procent af alle arbejdsrelaterede dødsulykker herhjemme i perioden 2005-2014 skete i trafikken.
Det viser tal fra Arbejdstilsynet.
Som Fagbladet 3F har dokumenteret, undersøger Arbejdstilsynet dog stort set aldrig de dødsulykker, som sker i trafikken i arbejdstiden. Det undrer markeds- og projektchef i COWI, Per Tybjerg Aldrich.
– Hver en sag, der graves frem, hvor der ikke er sket en ordentlig undersøgelse af ulykken, er én for meget, fastslår han.
Potentiale til forbedringer
Per Tybjerg Aldrich var projektleder på rapporten "Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller", som COWI i 2010 udarbejdede for LO. Den slog fast, at dårligt arbejdsmiljø koster virksomheder store summer, og at forebyggelse betaler sig.
– Der synes også at være et potentiale til forbedringer i forhold til arbejdsrelaterede dødsulykker i trafikken. Hver en dødsulykke i trafikken, hvor der er mistanke om, at det handler om noget arbejdsmæssigt, skal undersøges. Fordi der er et forebyggelsespotentiale, siger Per Tybjerg Aldrich.
– Al god praksis i forhold til forebyggelse af ulykker er at sætte ind der, hvor der sker flest. Og når en stor del af alle dødsulykker på jobbet sker i trafikken, er det oplagt at tage fat i dette område. Når politiet kommer ud til en dødsulykke i trafikken, burde det være muligt hurtigt at konstatere, om ulykken er sket i forbindelse med folks arbejde. Og politiet kunne så have en instruks om at kontakte Arbejdstilsynet, siger han.
Også arbejdsgivernes ansvar
Per Tybjerg Aldrich understreger, at virksomheder og arbejdsgivere også har et ansvar for at forhindre, at deres medarbejdere mister livet i trafikken. De bør også undersøge, hvad der gik galt, når ulykken er sket.
– Det er ikke alle, som er lige gode til det. Men der er virksomheder, som har klare krav til deres medarbejderes adfærd i trafikken. Eller skilte bag på køretøjerne, hvor folk opfordres til at ringe til virksomheden, hvis vare- eller lastbilen kører for stærkt, siger Per Tybjerg Aldrich.
– Som arbejdsgiver er du ikke ansvarlig for en medarbejder, der kører galt, fordi han taler i mobiltelefon eller kører for stærkt. Men det er en problematisk afgrænsning. For det kan godt være, at medarbejderen har fået besked på at skynde sig ud til en kunde og racer af sted med 150 kilometer i timen, eller vagtskemaet er så dårligt planlagt, at medarbejderen må træde på speederen for at nå det hele, siger han.
Spørgsmål om ressourcer
I forhold til dødsulykker i trafikken, hvor for eksempel en håndværker i en varevogn bliver påkørt frontalt af en modkørende, der har forvildet sig over i den modsatte vejbane, mener Per Tybjerg Aldrich ikke, at der er så meget at komme efter i arbejdsmiljøloven.
Men loven bør bruges til at slå ned på for eksempel fejl og mangler på erhvervskøretøjer stillet til rådighed af en arbejdsgiver, mener han.
– I sidste ende handler det om, om vi som samfund kan være tilfredse med, at så mange mister livet på vejene herhjemme, mens de er på arbejde, siger Per Tybjerg Aldrich.
– Arbejdstilsynet er som myndighed sat i verden for at forebygge arbejdsulykker og slå ned på overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Hvis tilsynet ikke har ressourcer til at løfte opgaven i forhold til at undersøge arbejdsrelaterede dødsulykker i trafikken, må man have en politisk diskussion om, hvor mange dødsulykker, som man vil acceptere, siger Per Tybjerg Aldrich.