Regeringen vil sort arbejde helt til livs, og det skal koste borgerne, hvis de falder for fristelsen. Foto: Arkiv
Sort arbejde koster hvert år samfundet op mod 50 milliarder kroner, og nu skal det også være dyrt for dem, der køber sort arbejde.
Anders Lind Jørgensen
100%
Annonce
Når huset skal males, køkkenet skal ordnes, eller bilen repareres, så lokkes rigtig mange danskere til at benytte sig at sort arbejde for at spare momsen og skatten væk.
Men den fidus koster samfundet i omegnen af 50 milliarder, og derfor skal folk, der anvender sort arbejde, nu straffes på pengepungen.
Konkret lægger regeringen ifølge Jyllands-Posten op til hårde økonomiske straffe, og forslaget om mere straf ryger nu på den kommende finanslov fra regeringen.
Forslaget betyder, at det bliver borgerens ansvar, hvis der er lavet sort arbejde.
Regeringen forventer, at den præventive effekt ved, at borgerne risikerer at blive straffet, vil revolutionere kampen mod sort arbejde.
“Denne regering vil komme det sorte arbejde til livs. Derfor vil vi tage drastiske midler i brug. Folk skal blive ved med at købe ydelser fra håndværkere, men man skal sørge for at betale elektronisk. Så er man uden for risiko,” siger skatteminister Thor Möger Pedersen (S), der ikke tør spå om, hvor mange penge stramningen kan indbringe, til Jyllands-Posten.
Ifølge skatteministeren vil borgeren ikke hænge på regningen, hvis der er uorden i skat og moms, når det betales elektronisk.
Til Jyllands-Posten siger økonomisk overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, at han støtter forslaget.