Niels Stoktoft OvergaardNu er det slut med efterløn til 60-årige. Ligesom folkepensionsalderen i løbet af få år rykker fra 65 år til 79 år.
Det slut med, at danskerne kan gå på efterløn, når de fylder 60 år. 1. januar i år steg grænsen til 60 1/2 år. De, der fyldte 60 år derefter, kunne tidligst gå på efterløn 2. juli i år.
Dermed er der sat gang i en forrykning af efterløns- og folkepensionsalder, som vil blive meget mærkbar. I dag er folkepensionsalderen 65 år. Men de børn, der fødes i år, kan først regne med at få folkepension, når de fylder 76. Altså 11 år senere end hidtil.
Udviklingen vil fortsætte. En prognose fra det uafhængige DREAM viser, at i år 2125 ligger folkepensionsalderen på 79 år.
Folkepensionsryk begynder om fem år
Folkepensionsalderen ligger fast på de nuværende 65 år de næste fem år. Det gælder for alle dem, der er født før 1954. Altså dem der var mindst 60 år inden nytårsdag 2014.
Men når de, der fylder 60 i år, i 2019 når frem til deres 65-års-fødselsdag, begynder folkepensionsalderen at rykke. Akkurat ligesom det nu er sket med efterlønsalderen. Folk født i første halvdel af 1954 kan få folkepension, når de er 65 1/2 år.
Alle ændringerne er en følge af love, som Folketinget har gennemført. Først den såkaldte velfærdsreform i 2006 og senere tilbagetrækningsreformen i 2012.
Læs mere om folkepension her
Levetiden kommer til at bestemme
Over de næste ti år stiger efterlønsalderen gradvist fra 60 til 64 år. Samtidig afkortes efterlønsperioden efterhånden fra fem til tre år.
Folkepensionsalderen stiger gradvist fra 65 til 67 år fra 2019 til 2022. Senere skal afgangen fra arbejdsmarkedet ændres i forhold til den gennemsnitlige levetid. Der er udsigt til, at danskerne fortsat vil leve længere og længere, og derfor skubber efterløns- og folkepensionsalderen sig.
Institutionen DREAM, der udfører beregninger for blandt andre ministerierne, har beregnet en prognose for levetiden. Det er den, der viser, at om 110 år skal danskerne arbejde, til de fylder 79 år, før de kan få folkepension.
