Sidste år sikrede 3F sammenlagt sine medlemmer 1,6 milliarder i erstatning og efterbetaling. Så det kan betale sig at være medlem af Danmarks stærkeste fagforening.
Julekalender
Det er budskabet i 3F’s store julekampagne, som starter 1. december og hvor vi hver dag frem til juleaften bringer en ny historie om et medlem, 3F har hjulpet.Kampagnen kører i en lang række medier, og på opfordring fra flere afdelinger også som radiojulekalender på alle kommercielle radiokanaler i hele december.
På 3f.dk/jul kan man hver dag åbne en ny låge i skrabejulekalenderen, og dagligt vil der dukke nye annoncer op i MetroXpress og Urban. Vi annoncerer på Facebook, hvor 3F også er størst, og i uge 49-50 kulminerer kampagnen med landsdækkende outdoor med plakater i gadebilledet, hængeskilte i busser og s-tog og reklamer på busser.
Det er en landsdækkende kampagne, men med forskelligt medietryk fra landsdel til landsdel afhængig af muligheder og pris.
Synlighed
Formålet med kampagnen er først og fremmest at sikre 3F synlighed og at fastholde medlemmerne, men naturligvis også at hverve nye medlemmer ved at fortælle om de ting, vi hjælper vores medlemmer med – uden ekstra betaling for øvrigt.Alle medlemmer, der stiller op i kampagnen, har tidligere optrådt i bl.a. Fagbladet, og de er således godt forberedte på den voldsomme eksponering, de nu bliver udsat for. Vi har forsøgt at variere de mange historier og kommer vidt omkring.
Da det er en julekalender, er der også mulighed for at vinde præmier. Både ved at sende en sms og ved at gå ind på 3f.dk/jul for at åbne dagens låge og svare på et enkelt spørgsmål.
Julekampagnen skydes i gang allerede på fredag, når Fagbladet udkommer. I julens anledning har vi udstyret bladet med et ekstra omslag, som reklame for Danmarks stærkeste fællesskab.
