Læs 3F Vejles svar på kritik i BT

Formanden for 3F Vejle fremlægger de synspunkter, BT ikke har bragt.
100%
Annonce
BT har ikke ønsket at give 3F Vejle mulighed for at kommentere alle artiklerne. I stedet bruger avisen enkeltpersoners ytringer og holdninger til 3F Vejle til at sværte en hel afdeling til.
Tirsdag bragte avisen en historie om en person, der deltog i debatten omkring Vejlegård-sagen på Facebook, der havde to profiler. Samt en historie om en håndfuld 3F-medarbejdere, der har været inde og give deres arbejdsplads gode karakterer på siden Trustpilot. Begge dele er selvfølgelig beklageligt, men det er enkeltstående fejl, som der nu er rettet op på.
I dag, 6. november, tager BT så en enkelt tidligere medarbejders vrede på afdelingen i Vejle til indtægt og nægter at lade 3F Vejle blive hørt i forhold til deres udlægning.
På 3F Vejles hjemmeside er det muligt at finde de oplysninger, som BT ikke ønsker at viderebringe, om hvordan 3F Vejle forholder sig.