1899
Efter en månedlang arbejdskamp indgik arbejdsmarkedets parter en aftale – det såkaldte septemberforlig. Septemberforliget er arbejdsmarkedets faglige grundlov, og blev den første brik i arbejdsmarkedets organisations- og aftalesystem. Her aftales flere vigtige ting: Arbejdernes ret til at organisere sig. Varsling af strejker. Og arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet.
1900
Lov om den første form for arbejdsret – Den permanente Voldgiftsret, som i 1910 ændres til Den faste Voldgiftsret og i 1964: Arbejdsretten.
Første mulighed for udpegelse af tillidsrepræsentanter – indenfor ”Jernet”.
1905
Tekstilarbejderforbundet vinder en halvt år lang lønstrejke – og fordobler herefter sit medlemstal.
1915
Ny grundlov, kvinder fik stemmeret til folketingsvalgene.
1919
8 timers arbejdsdag. En af fagbevægelsens største landvindinger.
1920
3 dages ferie (uden løn). Arbejdsuge: 48 timer
1925
Storkonflikt. Arbejderne krævede lønforhøjelser, der svarede til prisstigningerne. Arbejdsgiverne ønskede lønnen sænket. Det udløste storkonflikt. Strejker og lockouter omfattede 100.000 arbejdere. Statsminister Stauning forsøgte at forlige parterne, men konflikterne endte, efter forligsmændenes mellemkomst, i juli.
1931
6 dages ferie (med løn)
1938
Ferieloven med ret til 14 dages betalt ferie gennemføres.
1944
”Folkestrejken” i København, indledt af B&W-arbejderne, der på grund af udgangsforbudet fra kl. 10 forlader arbejdspladsen kl. 14. for at nå at dyrke deres kolonihaver! Der bygges barrikader i gaderne. Tyskerne trækker tropper til, lukker for gas og vand og truer med artilleri-bombardement af arbejderkvartererne på Vesterbro og Nørrebro.
1945
Mange strejker i befrielsessommeren med krav om 40 timers arbejdsuge og tre ugers ferie.
1952
Tre ugers ferie.
1956
Efter 10 års relativ ro på arbejdsmarkedet, står der pludselig over 100.000 arbejdere på Christiansborg Slotsplads, da den socialdemokratiske regering ophøjer et forkastet mæglingsforslag til lov. I mæglingsforslaget indgik i øvrigt en sygekasseordning, der gav alle 14 kr. om dagen under sygdom.
1958
45 timers arbejdsuge.
1960
Barsel havde været på KAD’s dagsorden siden 1899, men først i 1960 kom gennembruddet, der gav 14 ugers barselsorlov til alle udearbejdende kvinder.
1966
44 timers arbejdsuge.
1969
Efter 25 års kamp, lykkedes det for KAD at få helt ens dyrtidstillæg for mænd og kvinder. Dyrtidstillægget gik ud på, at lønnen skulle følge med de store prisstigninger, men siden 1939 havde der været forskellige tillæg for mænd og kvinder: Kvindernes tillæg var kun to tredjedele så stort som mændenes, ud fra den begrundelse, at kvinderne kun tjente to tredjedele af mændene. Siden er dyrtidstillægget afskaffet ved lov i 1986.
1970
41 ¾ timers arbejdsuge.
1972
Tre ugers ferie plus tre dage.
1973
Fire ugers ferie. Storkonflikt – den største arbejdskonflikt i Danmark nogensinde med 155.000 i strejke og 105.000 i lockout. Forinden havde statsminister Anker Jørgensen lovet, at regeringen ikke ville gribe ind. I marts trådte de første arbejdsstandsninger i kraft. Striden stod blandt andet om overenskomstmæssig ligeløn. Arbejdsgiverne sagde nej til forligsmandens mæglingsforslag, fordi de mente den samlede beløbsramme var for høj. Men efter indgriben fra statsministeren og forligsmanden blev der et forlig, som kunne vedtages på begge sider. Resultatet betød blandt andet ligeløn, og nedsættelsen af arbejdstiden til 40 timer fra året efter.
1974-75
I ’74 blussede strejker op flere gange. Blandt andet maj-strejkerne mod Hartling-regeringens økonomiske politik, (Hartling december 1973-januar 1975). I ’75 kom flere politiske indgreb i overenskomstforhandlingerne. Anker Jørgensen fremsatte lovforslag om en forlængelse af overenskomsterne i to år. Indgrebet betød en del uro på arbejdsmarkedet.
1979
Fem ugers ferie.
1985
Overenskomstforhandlingerne endte dramatisk og førte til en af de største konflikter på arbejdsmarkedet. Fagbevægelsen havde tre hovedkrav: Nedsættelse af arbejdstiden. Solidarisk lønpolitik, og en forhøjelse af indbetalingen til ATP. Arbejdsgiverne krævede treårige overenskomster, en dæmper på lønudviklingen og fleksible arbejdstider. Derfor var der store problemer med at blive enige. Konflikten begyndte for alvor i marts og omfattede 300.000 arbejdere. Schlüter-regeringen greb ind: To procent lønforhøjelse det første år og halvanden procent året efter. Arbejdstiden skulle forkortes med en time, men først ved overenskomsternes udløb. Men strejkerne fortsatte en uges tid. På Christiansborg Slotsplads og sidegader samledes 200.000 demonstranter.
1986-1990
Arbejdstiden blev sat ned med halv time om ugen, hvert år, fra 39 timer til 37 timer.
1989
Den offentlige sektor var den første, der fik et gennembrud med overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner som del af OK89. Forinden var arbejdsmarkedspensioner via trepartsforhandlinger og udvalgsarbejde under Schlüterregeringen blevet et vigtigt tema.
1990
HT-konflikt i Roskilde i anledning af, at nogle chauffører ikke vil stå i en fagforening, der støtter Socialdemokratiet.
1991
Også på LO/DA området lød nu startskuddet for generelle, overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner. I begyndelsen var indbetalingerne til pensionerne ganske små, i dag ligger de på godt 10 procent af lønnen, og lønmodtagerne har milliarder opsparet til alderdommen. Arbejdsmarkedspensionerne er blevet et vigtigt supplement til folkepensionen.
1995
CO-Industri og Dansk Industri indgår en tre årige overenskomstaftale. Overenskomsten byder på en række forbedringer: 14 ugers barsel for kvinder og to ugers fædreorlov med løn, fuld løn under sygdom i op til fire uger, forhøjelse af pensionsbidrag og ATP-bidrag, m.m.
1998
En 11 dages lang storkonflikt stoppes ved et regeringsindgreb. Dansk Industri lagde op til en nul-løsning. Et samlet mæglingsforslag forkastes ved en urafstemning og udløser konflikten. Det var ved denne lejlighed, at danskerne hamstrede gær! Ved regeringsindgrebet blev der indført en feriefridag + juleaftensdag, og to børnefridage. Men der blev ingen 6. ferieuge, og regeringens indgreb holdt sig indenfor den ramme, der lå i det forkastede mæglingsforslag.
1999
En ekstra børnefridag.
2000
CO-Industri og Dansk Industri indgår i januar en fire-årig overenskomst. Den 6. ferieuge gennemføres i form af fem feriefridage (fra maj 2003), som afløser den hidtidige ene feriefridag og tre børnefridage. Løn under sygdom udvides fra fire til fem uger.
2004
CO-Industri’s hovedkrav er udbygning af pensionen, forlængelse af perioderne med fuld løn under barsel, mm. CO og Dansk Industri indgår ny tre-årig aftale med forbedringer af pension, barsel, sygeløn, løn under børns hospitalsindlæggelse, mm.
(kilder: 3F, LO, CO-Industri m.fl.)
2007
Industrien bryder igennem med løn under selvvalgt uddannelse, barsel øremærket til mænd og en ny fritvalgskonto. På normallønsområdet kommer forhandlerne hjem med 1.000 kroner mere om måneden til deres medlemmer.
2008
Forhandlingerne på det offentlige område ender i en lønkonflikt blandt flere grupper, herunder sygeplejersker, pædagoger og social- og sundhedsassistenter. Sygeplejerskerne holder længst ud, men må til sidst nøjes med det samme, som andre har fået – blot fordelt anderledes. 3F’erne i det offentlige og på det grønne område stemmer ja til deres forlig uden at komme i konflikt.
2010
3F’s gennemgående krav om at bygge værn mod social dumping sætter dagsordenen. Det lykkes at indføre værktøjer mod social dumping, ligesom fratrædelsesordninger til timelønnede for første gang bliver skrevet ind i danske overenskomster.
Afstemningen gav et historisk ja fra 69,9 procent af 3F-medlemmerne.