Der kan være penge at spare på bankens serviceydelser og produkter - på pengepriser.dk kan du nemt og hurtigt sammenligne priser.
På pengepriser.dk kan du bl.a. sammenligne renten på din lønkonto med tilsvarende konti i andre banker, og er du heldig, kan du faktisk spare penge.
Louise Stræde Thomsen
100%
Annonce
Det kan være ganske uoverskueligt at sammenligne renter m.m. fra diverse banker, men faktisk er der en hjemmeside, som hjælper dig med arbejdet.
Pengepriser.dk er en forbrugerservice udviklet for at skabe bedre oplysning om priserne i de danske banker, spare- og andelskasser. Pengepriser.dk er et samarbejde mellem Forbrugerrådet og Finansrådet.
Kan sammenligne priser for husstande
Pengepriser.dk giver forbrugerne mulighed for at sammenligne priser i danske pengeinstitutter. Udover at kunne sammenligne enkelte produkter, kan man også sammenligne priser for hele husstande.
Der er taget hensyn til en række faktorer, der har betydning for, hvordan pengeinstitutterne prissætter deres ydelser. Det er ting som indkomst, formue, forretningsomfang og hvilken sikkerhed, der er i boligen.
Det er det enkelte pengeinstitut, som er ansvarlig for, at de indtastede oplysninger er rigtige. Oplysningerne opdateres løbende, når pengeinstitutterne ændrer deres priser.
Tag en snak med dit pengeinstitut
Med hjemmesiden kan du få et praj om hvilket pengeinstitut, der er billigst, når det gælder et enkelt produkt eller en husstand, der minder om din.
Priserne er altså ikke et præcist tilbud. For at få nærmere oplysninger om, hvilke prisvilkår der vil gælde for dig, skal du henvende dig til det enkelte pengeinstitut og få en dybere snak om forholdene.
Pengepriser.dk indeholder priser for stort set alle danske pengeinstitutter og dækker 99,7 procent af markedet målt på samlet udlån. Det er prisen, som er afgørende for, hvem der kommer på listen over de billigste pengeinstitutter.