– Som langtidsledig har man ofte mistet en stor del af sit netværk. Og vi ved jo, at man tit skal “kende nogen, der kender nogen”. Derfor håber vi, at vores tillidsvalgte kan bidrage på siden, og være aktive med gode råd, tips, forslag, og også gerne mulige jobåbninger og uddannelsesmuligheder, siger forretningsfører for 3FA, Morten Kaspersen.
Succes afhænger af brugerne
– Samtidig kan vi allerede nu se, at flere stiller konkrete spørgsmål på siden. Man er meget velkommen til at prøve at svare på spørgsmål, kommentere og så videre, og på den måde være med til at danne et netværk for vores ledige kolleger, siger Morten Kaspersen.– Om siden bliver en succes afhænger jo af dem, der bruger den, mener han.
– Jeg ser flere succesmål med sådan en side. Den kan være et mødested for ledige, hvor man kan støtte og hjælpe hinanden. Hvis den også ligefrem kan hjælpe nogen i arbejde eller uddannelse, og hjælpe med svar på konkrete spørgsmål og udfordringer, så vil det være flot, siger Morten Kaspersen.
Gå til Facebook-siden her. Husk at “synes godt om”.

