160 mister jobbet: “Vi har prøvet at råbe politikerne op”

Nye EU-regler skal give bedre vilkår og fair konkurrence for madbude. Men de gælder ikke endnu i Danmark, og det har fået Just Eat til at lukke, lyder kritikken.
- Just Eat lukker i Danmark. Firmaet var det eneste firma inden for madudbringning med overenskomst.
- Nye EU-regler i Platformsdirektivet gør det lettere for platformsarbejdere at blive ansat som lønmodtagere.
- Madbudenes Organisation og Enhedslisten kritiserer, at nye EU-regler på området endnu ikke er blevet implementeret her i landet.
- Minister forsvarer, at implementeringen først sker op til fristen i slutningen af 2026.
Det er snart slut med de velkendte orangeklædte madbude i gadebilledet. Efter 25 år har Just Eat besluttet at lukke sin forretning i Danmark. Det blev meldt ud i starten af marts.
Lukningen efterlader omkring 160 bude i uvished om, hvad fremtiden skal bringe.
Du kan ikke konkurrere, når der er særregler.
Rasmus Hjorth
Rasmus Hjorth, der er formand for Madbudenes Organisation og selv bud hos Just Eat, har i længere tid advaret om, at udviklingen gik den forkerte vej.
– Det var jo forventeligt, at det måtte ende sådan. Der har været mange afskedigelser på det seneste. Og vi har prøvet at råbe politikerne op om det, men de har ikke været lydhør, siger han.
Unfair konkurrence
Ifølge Rasmus Hjorth skyldes lukningen blandt andet, at Just Eat har været den eneste aktør i branchen med overenskomst – og dermed faste lønmodtagerrettigheder som løn under sygdom, betalt barsel og pension.
Den største konkurrent, Wolt, har i stedet brugt selvstændige såkaldte kurérpartnere uden overenskomst.

– Du kan ikke konkurrere, når der er særregler, siger Rasmus Hjorth.
Ledelsen i Just Eat har også selv peget på, at Wolts brug af “falske selvstændige” gav en konkurrencefordel, som virksomheden har haft svært ved at matche.
Politisk nølen
For Rasmus Hjorth er lukningen også et resultat af politisk tøven.
– Vi gider ikke de dårlige forhold. Markedet skal reguleres ad helvedes til. Det skulle ske gennem Platformsdirektivet, men man har ventet alt for længe med at implementere det, lyder det fra madbudenes formand.
EU’s Platformsdirektiv blev vedtaget i slutningen af 2024 og skal gøre det sværere for firmaer som Wolt at hyre folk ind uden at ansætte dem som lønmodtagere med dertilhørende rettigheder.
Et direktiv er en rammelovgivning, som skal omsættes – eller implementeres – nationalt. Det er ikke sket endnu i Danmark. EU har fastsat en frist på to år, altså til december 2026.
Men står det til Rasmus Hjorth, skal processen speedes op.
– Den eneste måde, man kan sikre branchen på, er, hvis man implementerer Platformsdirektivet inden december, siger han.
Megasynd
På Christiansborg deler Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velasquez, kritikken.
– Det er et åbenlyst politisk svigt. Man burde have handlet uden at vente på et direktiv. Og at man stadig trækker det i langdrag, er helt uacceptabelt, siger hun.
Hun mener, at manglende politisk handlekraft er en direkte årsag til, at Just Eat nu forlader landet.
– Det her ville have styrket muligheden for ordnede forhold i hele branchen. Vi har foreslået at implementere direktivet nu, men det blev lagt i en syltekrukke, siger Victoria Velasquez.
Konsekvensen af forhastet implementering vil være, at den gode proces med at inddrage arbejdsmarkedets parter bliver dårligere.
Kaare Dybvad
Hun peger på, at problemerne ikke er unikke for madudbringning.
– Det presser hele arbejdsmarkedet. Og det er megasynd for de her mennesker, som har råbt op, men bliver mødt med mangel på respekt.
Forsvarer lang implementering
Platformsdirektivet står til først at blive implementeret kort før fristen udløber, altså til december 2026. Det hænger sammen med, at regeringen tilbage i 2015 besluttede, at Danmark ikke skulle “overimplementere”.
Det betyder blandt andet, at “erhvervsrettede” og for erhvervslivet “byrdefulde” direktiver først bør træde i kraft “senest muligt” ifølge beslutningen fra regeringen.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad (S) er modstander af forslagene om at implementere direktiver fra EU hurtigere end fristen på to år.
– Konsekvensen af forhastet implementering vil være, at den gode proces med at inddrage arbejdsmarkedets parter bliver dårligere. De vil få mindre indflydelse, siger han.
Kaare Dybvad henviser her til, at Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation forhandler om, hvordan direktivet skal omsættes i lovgivning og overenskomster her i landet.
Normalt bliver disse aftaler båret ind på Christiansborg og vedtaget som en lov.
– Det er godt, at vi følger den procedure, som vi har haft i mange år i Danmark, og som fagbevægelse og arbejdsgivere også støtter, siger Kaare Dybvad.

