Flemming Nielsen laver sjov med kollegerne og tager del i arbejdet.
Men bag det brede smil gemmer alvoren sig. En alvor, der hedder daglige smerter og en kamp for at kunne passe sit arbejde.
Flemming Nielsen var i 2010 ude for en alvorlig ulykke på arbejdet. Under vintervejret steg han ud af sin lastbil. Men under det tynde lag sne var der isglat. Han gled og hamrede baghovedet i det hårde underlag. Han fik piskesmæld, og smerterne bredte sig fra nakken og ud i hele kroppen.
Smerterne fra ulykken er fortsat så voldsomme, at han må tage fem slags smertestillende piller for at holde dem nede.
– De forsvinder ikke helt. Det lyder mærkeligt, men man vænner sig faktisk til at leve med smerterne, siger han.
Hjælp i hverdagen
Ulykken betyder, at han ikke kan passe sit job som tidligere.Men han har ikke fået den fyreseddel, som han frygtede, da han var sygemeldt efter ulykken.
I stedet har hans arbejdsplads arbejdet målrettet på at holde fast på ham.
Smerterne gør, at Flemming Nielsen blandt andet ikke kan fælde træer, lægge fliser, arbejde over skulderhøjde, klippe hæk og løfte tunge krukker med planter ind og ud af varebilen. Det får han hjælp til. Driftsafdelingen har fået godkendt en aftale med 20 timers handicaphjælp om ugen.
– Det sværeste var det med handicaphjælper. Handicappet. Den titel var svær at sluge. Men jeg vidste, det var nødvendigt for at overleve på arbejdspladsen, siger Flemming Nielsen.
Tappet for energi
I praksis er det hans kolleger, der fungerer som handicaphjælpere. Kollegerne tager over, når Flemming Nielsen ikke kan holde til arbejdet.Midt i de alvorlige konsekvenser efter ulykken er Flemming Nielsen glad for, at han har bevaret sit job.
– Opbakningen har været guld værd. Arbejdet er en stor del af ens identitet, siger han.
Selvom kollegerne er klar til at hjælpe, kæmper Flemming Nielsen også for at vise, at han stadig selv kan.
– Når jeg er på job, holder jeg masken. Jeg vil gerne vise, at jeg kan holde til arbejdet. Så må jeg tage konsekvensen efter fyraften. Jeg er ofte fuldstændig tappet for energi og smerteplaget, når jeg kommer hjem.
– Det betyder, jeg må hvile mig i en time eller to, før jeg kan komme videre i dagens gøremål, siger han.
Flemming Nielsen lever med stærke smerter efter ulykken, men er glad for, at driftsafdelingen i Gladsaxe Kommune holdt jobbet varmt til ham.
– Det sværeste var det med “handicappet”. Den titel var svær at sluge, siger Flemming Nielsen, der her får en hånd med af kollega Henrik Thuesen.
Chef: Vores pligt
– Han kom uforskyldt til skade på arbejdet. Så har vi en forpligtelse til at gøre noget.Uwe Becker, driftschef i Gladsaxe Kommune, har aldrig været i tvivl. Flemming Nielsen skulle have al den støtte, han havde brug for, for at komme tilbage til arbejdet efter ulykken.
– Jeg synes ikke, Flemming skal ryge ud, fordi han har været så uheldig at komme til skade på arbejdet. Det vil være dårlig stil, siger driftschefen.
Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt ulykken som en arbejdsskade, og Flemming Nielsen har fået erstatning for mén og sin tabte erhvervsevne.
3F: Få arbejdspladsen med
Det er vigtigt at få sin arbejdsplads med som en aktiv medspiller, når man skal tilbage til jobbet efter en arbejdsulykke.Sådan lyder det fra Kjeld Egeberg, socialrådgiver hos 3F Storkøbenhavn, der har hjulpet Flemming Nielsen.
– Vores medlemmer oplever ofte, at de bliver affærdiget i reception, hvis de selv henvender sig. Men hvis det er en arbejdsgiver, står kommunen mere på pinde, siger Kjeld Egeberg.
Han roser driftsafdelingen i Gladsaxe Kommune for at have gjort en stor indsats for at få Flemming Nielsen tilbage i arbejde.
– Der er desværre alt for mange, der aldrig vender tilbage til jobbet. Det har utrolig stor betydning at kunne arbejde igen, siger Kjeld Egeberg.
Arbejdsfastholdelse: Kom hurtigt i gang
Det er afgørende med en hurtig indsats, når arbejdsskaden rammer.Sådan lyder det fra Steen Østergaard Jensen. Han er chef for Fastholdelsescentret i Arbejdsskadestyrelsen.
– Jo længere tid man er på sygedagpenge eller kontanthjælp, jo længere væk kommer du væk fra arbejdsmarkedet. Man taber kompetencer, erfaring samt motivation og troen på, at man kan komme tilbage, siger han.
Efter en arbejdsulykke er der mange, der kan hjælpe. Arbejdsgiver, kommune og fagforening er nogle af de vigtigste.
– Arbejdsgiveren kan tilbyde at hjælpe med omskoling eller komme tilbage på nedsat tid. Kommunen kan også hjælpe, for eksempel med omskoling. Alle mennesker omkring den skadelidte har noget at tilbyde, siger Steen Østergaard Jensen.