Se de største bøder efter dødsulykker i Danmark

27. marts 2014 mistede den 46-årige polske arbejder Dariusz Lesnianski livet, da han fik et stort betonelement ned over sig under nedrivningen af et gammelt indkøbscenter i Fredericia.

Dødsulykken førte til en bøde på 210.000 kroner til P. Olesen & Sønner Aps, der som hovedentreprenør på nedrivningsopgaven var ansvarlig for sikkerheden. Bøden er den største, som er blevet givet efter en dødsulykke herhjemme i de seneste 10 år i de sager, som Arbejdstilsynet har været involveret i. Det viser Fagbladet 3F’s aktindsigt.

P. Olesen & Sønner Aps. oplyser, at man betragter sagen som afsluttet og ikke har nogen kommentarer til bøden. 
 

Her er største bøder

I alt har 11 virksomheder fra 2006 og frem til i dag har fået bøder på 120.000-210.000 kroner efter dødsulykker:
 

• 210.000 kr.: P. Olesen og Sønner Aps. (2014).
• 200.000 kr.: Colas Danmark A/S (2006).
• 160.000 kr.: Lokaltog A/S (2015), Stena Line Scandinavia AB, Göteborg (2014), Novozymes A/S (2012) og Dan Cake A/S (2012).
• 150.000 kr.: Dong Energy Wind Power Holdning (2011).
• 120.000 kr.: Marius Pedersen A/S (2015), Jatob Aps. (2015), K. Balling-Engelsen A/S (2014) og Dangrønt Products A/S (2012). 

Tilsyn: Betal og undgå omtale

De 11 bøder er alle såkaldte administrative bøder. Det vil sige, at bøderne er blevet betalt af virksomhederne, uden at der har været en retssag.

Fagbladet 3F har fået aktindsigt i Arbejdstilsynets retningslinjer for behandling af straffesager, hvor tilsynet i et notat fra april 2010 fremhæver fordelene ved administrative bøder frem for anmeldelser til politiet:

”Brug af administrative bøder frem for anmeldelser til politiet indebærer en række fordele for både Arbejdstilsynet, virksomheden og politiet,” skriver tilsynet, der påpeger, at man vil kunne behandle en sag hurtigere. At antallet af sager hos politiet vil blive mindsket. Og at virksomheden kan få afsluttet en sag hurtigere ved en administrativ bøde:

”Virksomheden undgår dermed også, at politiet kommer på besøg på virksomheden, og at det offentlige får kendskab til sagen,” står der i notatet fra Arbejdstilsynet.
 

Skærpet sikkerhed efter dødsulykker

Fagbladet 3F har kontaktet de 11 virksomheder, der er på listen over de største bøder efter dødsulykker. Heraf er de syv vendt tilbage. Ingen af dem har dog ønsket at kommentere størrelsen på den bøde, som de har fået.

I 2006 mistede en person livet, da dele af en motorvejsbro styrtede sammen i Nordjylland. Colas Danmark A/S oplyser, at der efter dødsulykken blev indført en række skærpede sikkerheds- og kontrolforanstaltninger. Og at Vejdirektoratet, der var bygherre på broen, indførte en efteruddannelse og ny tilsynshåndbog til alle brobyggere i Danmark, så ulykken dermed fik konsekvenser for hele branchen.

Dan Cake A/S oplyser, at man hurtigt betalte bøden på 160.000 kroner efter en dødsulykke i 2012 for at få sagen lukket af hensyn til den afdødes efterladte og pårørende. Hos Novozymes A/S oplyser Marianne Frydendahl, der er direktør for kvalitet, miljø og sikkerhed, at man siden en dødsulykke i 2012 har investeret endnu mere i sikkerhed og arbejdet målrettet for at gøre sikkerhed til en del af arbejdskulturen.

– På samme måde er sikkerhed det første punkt, når ledere og medarbejdere skal aftale mål og udvikling, siger hun.
 

“Forfærdelig ulykke”

Stena Line Scandinavia oplyser, at alle rutiner er blevet gennemgået og forbedret, efter en ung svensk matros i 2014 blev kørt ihjel på en færges vogndæk under lastning i Frederikshavn.

Hos renovationsfirmaet Marius Pedersen A/S blev en tysk chauffør i juli 2015 klemt ihjel på ladet af en lastbil, hvor han befandt sig, mens lastbilen blev lastet med baller af genbrugspap.   

– Den forfærdelige ulykke har haft en stor indvirkning på rigtig mange medarbejdere i vores virksomhed. Det er en hændelse, vi aldrig glemmer, skriver salgs- og marketingdirektør Jeanett Vikkelsøe, Marius Pedersen A/S, i en e-mail til Fagbladet 3F.

Hun oplyser, at sikkerhedsinstrukserne omkring læsning efter ulykken er blevet eftergået og indskærpet med fotobeskrivelser af tænkelige situationer, som medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere kan komme i. Desuden har man via digitale hjælpemidler sikret, at sikkerhedsinstrukser kan kommunikeres til alle eksterne samarbejdspartnere. Uanset sprogbarrierer.