13-årige Jonathan møder ind på byggepladsen 6.30: – Jeg gider da ikke lektier

For de folkeskoleelever, der har valgt at starte i juniormesterlære, ser skoleåret helt anderledes ud. Jonathan Topp Andersen på 13 år er en af dem.
- Jonathan Topp Andersen på 13 år valgte at starte i juniormesterlære for at undgå to dages skole hver uge.
- Juniormesterlæreordningen startede i skoleåret 2025/2026 for elever i 8. og 9. klasse.
- Jonathan Topp Andersen har været i lære hos byggefirmaet Pribo i fire uger og er glad for at arbejde med hænderne.
- Ifølge tømresvend Jonas Levin vil juniormesterlære gavne de unge, når de senere skal ud på en erhvervsuddannelse eller søge en praktikplads.
Da 13-årige Jonathan Topp Andersen først hørte om juniormesterlæreordningen, var han ikke umiddelbart interesseret.
– Men så sagde min udskolingsleder, at jeg ville slippe for to dages skole. Og så ville jeg alligevel gerne se, hvad det handlede om, griner han.
Så Jonathan Topp Andersen valgte at starte som en af de første i den nye ordning.
Nu bytter han hver uge to dage på skolebænken ud med boremaskine og sikkerhedssko i et lokalt byggefirma.
– For det med at sidde indenfor og læse lektier gider jeg da ikke bruge min tid på, som Jonathan Topp Andersen selv siger.
Godt skoletræt
Juniormesterlæreordningen startede ved begyndelsen af skoleåret 2025/2026.
Det er en mulighed for elever i 8. og 9. klasse at komme ud på en virksomhed, erhvervsuddannelse, FGU-institution eller kommunal ungdomsskole et par dage om ugen.
Jonathan Topp Andersen har været i juniormesterlære hos byggefirmaet Pribo i en lille måned nu.
Her kommer han hver tirsdag og torsdag med rundt på byggeprojekter i Vordingborg og omegn.
Altså, det kræver selvfølgelig lidt ekstra tålmodighed
Jonas Levin
Jonathan Topp Andersen er begejstret for at få lov til at bruge hænderne i stedet for at sidde med hovedet i en bog.
For han er godt skoletræt. Og så er han ordblind.
– Jeg kan ikke sidde stille på stolen. Så lader jeg, som om jeg skal på toilettet for at komme ud på gangen og snakke med nogle af de andre og få tiden til at gå, siger han.
Elever på juniormesterlæreordningen skal stadig have undervisning i folkeskolen de resterende dage, men i færre fag – som minimum dansk og matematik.
– Men det er ikke med min gode vilje. Dansk er et fag, som jeg helst vil have bortskaffet, men det kan man jo ikke, griner Jonathan Topp Andersen.

Bedre stillet
Selvom det er sjovt at prøve kræfter med noget praktisk, er det ikke ren barnemad.
– Første gang jeg skulle skrue op i loftet, kunne jeg slet ikke finde ud af det. Skruen blev ved med at falde ned, siger Jonathan Topp Andersen.
– Vi er stadig i gang med at lære, hvordan man bruger en skruemaskine, tilføjer Jonas Levin grinende.
Jonas Levin er Jonathan Topp Andersens tømrersvend. Han kan ikke se nogen ulemper ved ordningen. Næsten ikke.
– Altså, det kræver selvfølgelig lidt ekstra tålmodighed, siger han med et smil.
Ifølge Jonas Levin vil det kun gavne de unge at have været i juniormesterlære, når de senere skal starte på en erhvervsuddannelse og finde en læreplads.
De er nemlig bedre stillet, når de allerede har prøvet at holde værktøjet i hånden, pointerer han.
Min ven kiggede på mig, som om jeg var helt gak, da jeg fortalte ham, at jeg altså møder på arbejde klokken halv syv.
Jonathan Topp Andersen
Jonathan Topp Andersen vil dog ikke være tømrer, når han bliver voksen. Han vil være brandmand:
– For der er to dage aldrig ens. Hvilket faktisk er lidt ligesom at være tømrer, siger han.
Sådan er det at være voksen
På Jonathan Topp Andersens skole har kun tre elever på hele 8. årgang valgt at starte i juniormesterlære.
Jonathan Topp Andersen og tømresvend Jonas Levin tror, at det kun skyldes, at flere ikke kender til ordningen endnu.
Og så kan det også have noget at gøre med mødetiderne, tilføjer Jonathan Topp Andersen.
– Min ven kiggede på mig, som om jeg var helt gak, da jeg fortalte ham, at jeg altså møder på arbejde klokken halv syv.
– Men sådan er det at være voksen, griner 13-årige Jonathan Topp Andersen.
