Der er røre blandt arbejdergiverne, efter de denne måned har modtaget brev om den nye bonus- og strafordning, der skal sørge for at skaffe flere lærepladser til erhvervsuddannelserne.
Det sker, imens de seneste praktikplads-tal viser, at det bliver ved med at gå den forkerte vej:
Færre tager en erhvervsuddannelse, og færre elever kommer i praktik.
I november manglede 10.348 unge en praktikplads, viser de seneste tal fra Undervisningsministeriet.
Men pisken og guleroden, der fra nytår skulle motivere virksomheder til at oprette flere lærepladser, har umiddelbart fået en hård medfart fra små- og mellemstore virksomheder. Her vil man få en bonus for at oprette flere lærepladser og en bøde for ikke at leve op til et krav.
Og det er ikke fordi, de små virksomheder er imod ordningen. De tror bare ikke på, at modellen vil batte noget. Den er for uambitiøs og vil kun medføre bøvl for mindre virksomheder, lyder det fra erhvervsorganisationen SMV Danmark, det tidligere Håndværksrådet.
Små virksomheder: Vi kan ikke gennemskue djøffernes arbejde
SMV Danmark repræsenterer 20.000 små og mellemstore virksomheder inden for byggeri, industri og service. Her mener vicedirektør Jakob Brandt, at ordningen bør udsættes, fordi den er for uigennemsigtig og ikke belønner de rigtige.
Det er forvirrende, at man allerede nu skal begynde at leve op til et måltal, man først kender i april, og at man derefter først i juni 2019 får af vide, om man får en bøde. Samtidig belønner modellen ikke de håndværksmestre, der i forvejen har ansat mange lærlinge og overgår det forventede måltal. Det er kun nye ansættelser, der bliver belønnet.
– Modellen er udformet sådan, at den belønner dem, der historisk har svigtet at ansætte lærlinge, og det er typisk de store virksomheder. Det er djøffere, der ikke har været ude i virkeligheden, der har siddet og lavet det her, siger han.
DA: Ro på – vent til april
Det er Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der sammen med LO og regeringen er arkitekterne bag modellen, der bunder i en trepartsaftale fra august 2016 med en målsætning om at skaffe op mod 10.000 ekstra praktikpladser i 2025.
Men hos DA slår uddannelseschef Jannik Bay koldt vand i blodet. Det er først til april, at virksomhederne får af vide præcist, hvor mange lærlingepladser de skal oprette for at leve op til måltallet.
– Jeg oplever en væsentlig interesse fra virksomhederne for aftalen og ikke, at den vurderes som uambitiøs. Det væsentlig er, at den sætter fokus på, at vi skal uddanne lærlinge.
Men hvis en tømrermester har fire lærlinge ansat og får af vide, han kun behøver én og iøvrigt ikke får noget bidrag for de ekstra, han har – vil det så ikke virke demotiverende og imod hensigten?
– Jeg tror kke, der er mange virksomheder, der vil holde op med at tage lærlinge, fordi de ikke risikerer at skulle betale et merbidrag. Fokus bør være, at man gerne vil være med til at uddanne lærlinge og man har brug for dem, og så er der flere ting at tage i betragtning, siger han og påpeger, at store firmaer også vil få relativt større bøder.
I Dansk Industri har seniorchefkonsulent Inge Steen Mikkelsen fået opkald fra sine medlemmer, der bunder i en usikkerhed om, hvad ordningen går ud på.
– Man skal huske på, at det grundlæggende er en omfordelingsordning. Har man nytte af erhvervsuddannede i sin virksomhed, så skal man også bidrage til at uddanne fremtidens erhvervsuddannede – allerhelst ved at uddanne dem, men det kan også godt være, at det skal ske gennem at betale sig fra det, siger hun.
3F: Virker det ikke, må guleroden blive større
I 3F kalder forbundssekretær Søren Heisel de seneste tal for praktikpladser triste. Des større grund er der til at holde øje med, hvordan den nye praktikplads-ordning virker.
– Og er effekten ikke kraftig nok, fordi guleroden ikke er stærk nok, så skal det selvfølgelig ændres. Målet er at skaffe 10.000 ekstra pladser, og det er vi enige om blandt parterne, siger han.