Appen indeholder seks forskellige kategorier med 60 spørgsmål i alt. Så du kommer rundt i forskellige afkroge af arbejdsmiljøet.
Testet på modul 2
Appen er afprøvet i april og maj på modul 2 i arbejdsmiljøuddannelsen, og den vil i fremtiden være et element i uddannelsen.– Vi fik meget positive reaktioner fra det første hold, som prøvede at bruge appen. Der kom gang i nogle rigtig gode og engagerende diskussioner, og kursisterne følte, at de lærte noget nyt på en spændende måde, siger Birgith Byske Jørgensen, der har undervist i arbejdsmiljø i mange år.
– Jeg håber, at rigtig mange vil bruge appen, både privat, sammen med kolleger og måske også sammen med deres chefer.
Også Bente Roneklint, der ligeledes er underviser på 3F’s arbejdsmiljøkurser, fortæller, at kursisterne på modul 2 i maj var glade for appen.
Sådan får du appen
Målgruppen for app’en er arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter samt alle andre, der interesserer sig for arbejdsmiljø eller vil teste deres viden.Du henter appen ”Arbejdsliv” på din mobiltelefon, og så logger du ind via Facebook. En meget stor del af 3F’erne er på Facebook. Derfor har vurderingen været, at det er et nemt login.
Har du en iPhone eller en Android-telefon, kan du hente appen. Derimod fungerer den ikke på en Windows-baseret telefon.
