Kamp mod kulde og træk giver nye medlemmer

På møbelfabrik i Thy er organisationsprocenten drønet op fra under 20 til 84, og arbejdsmiljøet bruges til at tiltrække nye
100%
Annonce
Et af værktøjerne har været en indsats for bedre arbejdsmiljø. Arbejdspladsen var på et tidspunkt præget af flere problemer. Blandt andet kulde og træk fra åbne porte. Ledelsen forsøgte også at begrænse toiletbesøg.
Nu bliver der gjort noget ved problemerne. Det giver mange nye medlemmer hos 3F.
NJA har været en forretningsmæssig succes med produktion og salg af fyrretræsmøbler i den billigere ende. Men det daværende TIB var nærmest forment adgang. Der fandtes ingen tillidsrepræsentant.
TIB valgte NJA til et forsøg med at få organiseret flere.
– Vi valgte den arbejdsplads, fordi vi havde så få medlemmer i forvejen, at vi i hvert fald ikke kunne ødelægge noget, fortæller faglig sekretær Per Andersen fra 3F Thy-Mors.
TIB fik skaffet en række kontaktpersoner på virksomheden. Der blev skabt netværk gennem Facebook.
I maj 2011 gik det daværende NJA-Møbler konkurs. En ny ejerkreds overtog med en ny direktør, og i dag hedder virksomheden NJA Furniture. Den tidligere ejer gled i baggrunden.
– Inden sommerferien havde vi hentet feriepenge til alle 3F-medlemmer, fortæller Per Andersen. Nogle af de gule måtte vente til hen mod jul. På den måde fik de øje på, at der er forskel på servicen.
3F brugte konkursen til for alvor at blive synlig. I den situation er det for alvor afgørende med bistand fra en professionel organisation.
