– Vi serverer skipperlabskovs. Det skal være noget, man kan lave til mange mennesker ligesom dengang, siger Katrine Madsbjerg. Hun er arkivar på Arbejdermuseet.
Historiker Michael Kjeldsen ser på strejken i et større politisk perspektiv. Han fortæller blandt andet om, hvilke konsekvenser strejken fik for efterkrigstiden, politikerne og modstandsbevægelsen.
Københavnerne gik på barrikaderne
Tyskernes besættelse af Danmark havde varet i fire år, og modstanden voksede dag for dag. Besættelsesmagten lukkede for el-, vand- og gasforsyningerne for at straffe københavnerne. Men københavnerne stod sammen og lavede sammenskudsgilde i gaderne.– På grund af varemangel var det nemmere at lave mad sammen, fortæller Katrine Madsbjerg.
Arbejdsnedlæggelsen endte i en militær undtagelsestilstand. Hitler blandede sig og satte pres på de danske politikere. Men københavnerne opretholdt strejken, selvom de blev mødt med vold og våben. Mere end 100 mennesker mistede livet på de fem dage, strejken varede.
Folkestrejke fik konsekvenser
Københavnerne blev ved at strejke, selvom danske politikere opfordrede til at genoptage arbejdet. Strejken fik efterfølgende stor betydning for modstandsbevægelsen og de politiske partier. Det vil historiker Michael Kjeldsen fra Roskilde Universitet fortælle mere om efter fællesspisningen.– Michael Kjeldsen har arbejdet med det her emne siden starten af 1980’erne. Han har fundet nogle nye ting, som viser, at kommunisterne har haft en anden rolle, end han fandt frem til dengang, forklarer Katrine Madsbjerg.
Vil du høre mere om folkestrejken, er det 2. juni på Arbejdermuseet. Det koster 100 kroner, og det er inklusive spisning.
