Ni måneder efter et dramatisk styrt syv meter mod betongulvet i GM Plast A/S’ lagerbygning i Hedensted døde den 46-årige polske bygningsarbejder Adam Szaj.
I alle ni måneder lå han lænket til sygesengen på intensivafdelingerne på Århus Universitetshospital og Strusia i Polen. Lammet i store dele af kroppen med en iltslange boret ind gennem halsen som livline til verden.
Adam Szaj kom til Danmark lokket med løfter om gode penge og lovligt arbejde lige efter bogen. Eneste betingelse var, at han og kollegerne blev selvstændige med eget firma og dermed også ansvar for at indbetale til forsikringer, pension og skat.
Men Adam Szajs virkelighed i Danmark blev en anden: Ingen af løfterne holdt.
Til gengæld fik han en arbejdsdag på 12 timer og en timeløn på mindre end 20 kroner i timen.
Ingen hjælp til familien
Arbejdsulykken og det efterfølgende dødsfald har fået store økonomiske konsekvenser for Szaj-familien. En forkert udfyldt police har fået forsikringsselskabet Generali til at afvise dets forpligtigelser. Og det nationale pensionsselskab ZUS nægter at hjælpe familien økonomisk.
– ZUS henviser til, at Adam var selvstændig og selv havde ansvaret for at ulykken kunne ske, fortæller enken Agnieszka Szaj.
Sydøstjyllands politi oplyser, at anklagemyndigheden endnu ikke er færdig med at behandle sagen, der skal placere ansvaret for arbejdsulykken og brud på reglerne i arbejdsmiljøloven.
Alle led fra bygherre over hovedentreprenør til underentreprenør afviser at have haft et ansvar for den tragiske ulykke i Hedensted.
I ni måneder var Adam Szaj lænket til sygesengen, inden han til sidst døde.
Enken Agnieszka Szaj har mistet sin mand. Men der er ingen økonomisk hjælp at hente.
Østarbejdere lever farligt
Udenlandsk arbejdskraft bliver groft udnyttet og arbejder med livet og helbredet som indsats.
Det afslørede BAT-kartellets store aktionsdag 5. september. Faglige tillidsfolk fra de syv fagforeninger i byggeriet under BAT besøgte 695 byggepladser over hele landet.
Knap en tredjedel af pladserne havde et arbejdsmiljø, der var så dårligt eller alarmerende ringe, at Arbejdstilsynet ville have stoppet arbejdet omgående.
Hver fjerde udenlandske virksomhed, der arbejder i byggebranchen, er et såkaldt arme- og ben firma eller falske selvstændige.
– Men i realiteten arbejder de som almindelige lønmodtagere uden indflydelse på entreprisens udførelse, prisen eller sikkerheden, siger Palle Bisgaard, der er forhandlingssekretær i byggegruppen i 3F.
Gennem ganske mange år har han fulgt udviklingen i byggebranchen.
– Arme- og ben virksomhederne har i de senere år udviklet sig til det nye sort i byggebranchen. Det er entreprenører og spekulanters kyniske måde at slippe for ethvert ansvar for arbejdskraften. Samtidig har underbetalingen fået endnu en tand til, forklarer Palle Bisgaard.
Løn på polsk
Fire ud af fem udenlandske bygningsarbejdere får mindre eller meget mindre i løn end deres danske kolleger. Det afslørede BAT-kartellets store aktionsdag.
– Når hver 10. polske firma reelt ikke eksisterer i Polen, konkurrerer de også på fordelen ved, at de ikke betaler skat, sociale ydelser og til pension. Den unfair konkurrence underminerer den danske model for arbejdsmarkedet, fastslår Peter Hougård Nielsen, formand for BAT-kartellet og byggegruppen i 3F.
Han understreger behovet for en øget og effektiv kontrol med den udenlandske arbejdskraft. BAT har udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan en øget kontrol fra myndighederne kan standse den unfair konkurrence, som danske svende og mestre dagligt udsættes for.
Snyd koster millioner
Det er en dyr omgang for det danske samfund, at danske håndværkere er arbejdsløse, mens østarbejdere arbejder i Danmark.
Op mod 271.440 kroner om året er prisen, hver gang en østarbejder får arbejde i stedet for en arbejdsløs dansker.
– Det koster det danske samfund rigtig mange penge, at nogen kører uden om spillereglerne. Den regning skal vi altså have indkasseret, siger Peter Hougaard, der er formand i byggegruppen i 3F.
Staten skal betale dagpenge til de 6.770 håndværkere, der for tiden er arbejdsløse. Mens kun et fåtal af de 15.000 byggearbejdere fra Østeuropa betaler skat i Danmark.
Snyd med skat og lavere løn gør, at de danske håndværkere bliver skubbet ud i arbejdsløshed.
– 90 procent af de udenlandske firmaer bryder reglerne, mens kun få arbejder seriøst, mener Peter Hougaard.
De tjener på fiduserne:
Hr. og fru Hellerup og de danske byggefirmaer
De danske byggefirmaer får støbt beton eller muret op til en billig pris, hvis de hyrer en udenlandsk underentreprenør i stedet for en dansk mester.
Også de danske villaejere er flittige brugere af udenlandske håndværkere, der laver taget og lægger fliser i indkørslen billigere, end danskere kan.
Ulovligt arbejde på 1. klasse
Karen Ellemann
Daværende miljøminister
Ellemanns 15 millioner kroners villa blev renoveret af det tyske firma Robert Lang, der arbejdede ulovligt i Danmark. Firmaet skjulte sig for myndighederne og undlod at registrere sig. Efter Fagbladet 3F’s afsløring blev det tyske firma fyret.
Lene Espersen
Daværende udenrigsminister
Lene Espersen havde det polske firma, Dubiel Construction, til at rive en skorsten ned på villaen til 5,7 millioner. Også her arbejdede firmaet ulovligt og skjult for den danske stat.
Bille August
Filminstruktør
Den Oscar-vindende instruktør brugte firmaet Pol Construct fra Polen til at renovere villaen i Nordsjælland, som han købte for 21 millioner kroner. Men firmaet var ikke lovligt i Danmark, og der var store problemer med løn og arbejdsmiljø for de polske arbejdere.
Kenneth Carlsen
Tidligere tennisspiller
Ulovligt arbejde og snyd med skat. Det var anklagerne mod Kenneth Carlsen, da Ekstra Bladet afslørede fusk med de polske håndværkere, der arbejdede på hans villa.
De polske fiduser
1. Falsk firma
Flere end 2.000 firmaer fra Østeuropa og Tyskland arbejder på danske byggepladser. En udbredt fidus er at bruge et falsk firma, så firmaets ansatte slipper for at betale skat i Danmark, og firmaet heller ikke skal betale til skat, pension og forsikring i hjemlandet.
Hvert 10. polske firma er enten inaktivt i hjemlandet eller findes slet ikke.
På den måde udnytter de reglerne i EU til at arbejde sort i Danmark. Og hverken Skat eller Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaet overhovedet findes i hjemlandet.
2. Arbejder ulovligt
Hvert andet firma fra Østeuropa skjuler sig for de danske myndigheder. Det afslørede en kontrolaktion på 695 pladser fra de danske byggefagforeninger i september.
Firmaerne snyder sig uden om registret for udenlandske firmaer. Dermed bryder de loven og kan skjule sig for Skat, Arbejdstilsynet og fagforeningerne.
3. Dropper bøder
Straffen for at arbejde ulovligt uden at registrere sig er en bøde på 10.000 kroner. Indtil videre har Arbejdstilsynet sendt 209 sager videre til politiet, der skal kradse pengene ind.
Men meget tyder på, at firmaerne ikke betaler bøderne.
Og hverken Politi, Arbejdstilsyn, Rigsadvokaten eller Skat ved, hvor mange firmaer, der rent faktisk har betalt sådan en bøde.
4. Polsk løn i Danmark
Kontrollen på byggepladserne viser, at kun de færreste får dansk løn.
I alt fik 80 procent af de udenlandske arbejdere under 136 kroner i timen.
Det er væsentlig mindre end danske håndværkere.
35 procent af de udenlandske kollegaer fik sågar under mindstelønnen på 113 kroner i timen. Det svarer til halvdelen af en dansk håndværkers løn.
Det er både firmaer, der har lavet overenskomst, men bryder aftalen. Og så er det firmaer, der slet og ret ingen overenskomst har.
5. Løber fra regningen
Når lønfusk bliver opdaget, lykkes det nogle gange fagforeningerne at få dømt de østeuropæiske firmaer til at betale. I alt er der dømt bøder på 30 millioner kroner.
Men ikke en eneste gang har et firma betalt regningen, som fagforeningerne og de udenlandske medlemmer har til gode.
I stedet flygter firmaet tilbage til hjemlandet og lader være med at betale bøden.
6. Falske selvstændige
Den nye mode inden for østfusk er, at firmaerne ikke har ansatte, men hyrer en masse arme-ben-firmaer.
25 procent af alle udenlandske arbejdere var falske selvstændige, viste byggefagforeningernes kontrol.
På en byggeplads kan der for eksempel gå ti murere – alle har de på papiret hver deres firma.
På den måde slipper bygherren eller entreprenøren for at have dansk overenskomst. Og de har heller ikke noget ansvar for sikkerheden.
Arbejdstilsynet kontrollerer ikke, om arme-ben-firmaerne rent faktisk er selvstændige, eller om det er en måde at snyde udenom.