Bystyret i Københavns Kommune vedtager torsdag aften en stor plan, der skal stoppe lønsnyd for kommunens kroner.
Planen kommer efter, at Fagbladet 3F i marts kunne afsløre, at polske murere blev snydt for løn og levede under kummerlige vilkår i en fabriksbygning, mens de arbejdede for Københavns Kommune. København var ikke det eneste sted med problemer. En undersøgelsen viste, at løndumping ofte sker for skattekroner på kommunale byggepladser.
Slut med løndumping
Men nu skal det været slut med løndumping i København.Kommunen har ellers flere i år gjort brug af såkaldte arbejdsklausuler, der kræver danske lønninger for udenlandske ansatte. Problemet har blot været, at der ikke har været nogen kontrol.
Det bliver der nu lavet om på. En helt nyt kontrolenhed skal tjekke, om entreprenører og underentreprenører lever op til kontraktens ord.
Overvejer karantæne
Københavns Kommune vil også have bedre muligheder for at kunne udelukke de brodne kar.Som en del af planen bliver der derfor sendt breve af sted til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og erhvervsminister Annette Vilhelmsen (SF). Afsenderen er overborgmester Frank Jensen (S).
“Den nuværende lovgivning og praksis er for snæver”, skriver Frank Jensen, der vil have bedre muligheder for at give en karantæne.
“Københavns Kommune foreslår derfor, at udelukkelsesmulighederne udvises, således, at det bliver lettere at udelukke en leverandør, hvis en leverandør overtræder kommunes CSR-krav ved for eksempel at underbetale medarbejdere med videre”.
