Hvorfor? Jo, partiets absolutte mærkesag, udlændingespørgsmålet, har Venstres politiske ordfører Inger Støjberg nu gjort til sin egen mærkesag. Med sit seneste Facebook-udfald mod biografdrengene med de mørke øjne har hun ryddet Mediedanmark i en grad, så hun nu lige nu fremstår som den strammeste strammer i dansk politik.
”Vi er da enige?”
Normalt vil Kristian Thulesen Dahl have udlændingespørgsmål som det øverste på sin dagsorden, når han går til forhandlinger. Men uanset om han bliver budt til en drøftelse om at gå i regering med Venstre eller blot skal være parlamentarisk grundlag, behøver han ikke slå særligt hårdt for sin udlændingesag. Han kan bare nikke og sige: ”Jeg går ud fra, vi naturligvis følger den linje, jeres politiske ordfører har lagt, og lad os så komme over til vores egentlige ønsker – det andet er vi jo enige om.”Endnu en gratis trumf
De ønsker vil være rettet direkte mod Løkkes statsministertegnebog – det kommer til at koste en række velfærdsindrømmelser af stor værdi, hvis han gerne vil være statsminister på DF-stemmer. Hver gang Inger Støjberg kupper udlændingedagsordenen med en markant udmelding, forærer hun kort sagt Dansk Folkeparti endnu en trumf til forhandlingsbordet i forhandlingerne med og mod netop Venstre.DF-vælgerne elsker Inger
Det er ikke fordi, Inger Støjberg kun møder modstand i befolkningen med sin kritik af indvandrerdrengene i biografen. Tværtimod bakker mange hende op, men de, der bakker hende op, stemmer bare oftere på Dansk Folkeparti end på Venstre. At hun taler deres sag, får dem ikke til at stemme på Venstre. Men til gengæld kan nogle af de klassiske liberale Venstre-folk få nok i en grad, der gør, at de rykker til De Radikale i stedet. For her får de en økonomisk politik, der minder meget om Venstres, men som ikke vil blive ledsaget af en retorik i udlændingespørgsmålet, der ligger fjernt fra deres liberale menneskesyn.Alternativt vandrer de internt i blokken og stemmer Liberal Alliance eller Konservative. Det sidste vil trods alt være bedre for Venstre end det første, men det er noget skrammel for Venstre, hvis magtbalancen rykker sig alt for meget de fire borgerlige partier imellem.