Fra 2012 til og med 2015 mistede 21 personer livet i trafikken, mens de var på arbejde. Men ingen af de 21 arbejdsrelaterede dødsulykker blev undersøgt af Arbejdstilsynet, og ingen af dødsulykkerne er endt med bøder for brud på arbejdsmiljøloven.
Ifølge Arbejdstilsynet er det politiets opgave at undersøge dødsulykker i trafikken, men tilsynet forventer at blive underrettet af politiet, hvis en dødsulykke kan omhandle overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
Arbejdstilsynets praksis kritiseres af flere eksperter, som Fagbladet 3F har talt med. De mener, at avisbuddets knallert, håndværkerens varevogn og chaufførens lastbil alle er arbejdsredskaber. Og at Arbejdstilsynet derfor bør undersøge, om der er sket overtrædelser af arbejdsmiljøloven, når folk kører i døden på jobbet.
– Når der er en klar definition af, hvornår der er tale om en arbejdsrelateret dødsulykke i trafikken, er det ærgerligt, at Arbejdstilsynet ikke undersøger disse ulykker lige så grundigt som andre dødsulykker, siger Kent J. Nielsen, der er souschef på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning.
Han forsker blandt andet i sikkerhedskultur og forebyggelse af arbejdsulykker og undrer sig over, at Arbejdstilsynet regner arbejdsrelaterede dødsulykker i trafikken med i dets statistik, men ikke af egen drift undersøger ulykkerne.
– En ulykke med en lastvogn eller traktor på grund af nedslidte dæk, dårlige bremser eller andre problemer med et køretøj svarer til, at du kommer til skade ved en maskine på en fabrik, fordi sikkerheden ikke er i orden, siger Kent J. Nielsen.
"En underlig gråzone"
Peter Hasle er professor ved Aalborg Universitet og ekspert i arbejdsmiljø. Han finder det rimeligt, at der er en arbejdsdeling mellem politiet og Arbejdstilsynet i forhold til dødsulykker i trafikken.
– Men det er en lidt underlig gråzone og problematisk, at Arbejdstilsynet generelt ikke ser på de dødsulykker, der sker på offentlig vej, men blot konstaterer, at der er sket en trafikulykke, og ikke foretager sig andet end at indhente oplysninger til brug for tilsynets statistik, siger han.
Peter Hasle mener, at Arbejdstilsynet bør have fokus på at forebygge dødsulykker i trafikken i arbejdstiden.
– Og man får kun viden til at forebygge ulykkerne ved at undersøge, hvordan de er sket. Hvordan arbejdet var tilrettelagt, hvordan for eksempel arbejdet var organiseret, og om der var ting, som kunne have forhindret ulykkerne, eller om der generelt er problemer med vedligeholdelsen af for eksempel lastbilerne hos en vognmand, siger han.
Materialet skal være i orden
Peter Hasle undrer sig over, at arbejdsrelaterede dødsulykker i trafikken ofte bliver behandlet efter færdselsloven og ikke efter arbejdsmiljøloven, hvor bøderne for overtrædelser er betydeligt større.
– I arbejdsmiljøloven er der række krav i forhold til at planlægge, lede og instruere arbejde, og som arbejdsgiver er du ansvarlig for, at det materiel, som du stiller til rådighed for dine ansatte, er i orden. Uanset, om du som medarbejder arbejder ved et transportbånd på en fabrik eller kører lastbil, siger Peter Hasle.
– Så hvis en lastbilchauffør kører galt, fordi dækkene er nedslidte, eller bremserne ikke virker, er det helt klart arbejdsgiverens ansvar, siger han.
Tilsyn bør se på dødsulykker i trafikken
Trafikforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet, mener også, at der kan være et stort potentiale i at have mere opmærksomhed på arbejdsrelaterede dødsulykker i trafikken og dødsulykker, der involverer erhvervskøretøjer.
– Derfor ville det give god mening, hvis Arbejdstilsynet undersøger disse dødsulykker i et arbejdsmiljømæssigt perspektiv. Så politiet bør kontakte Arbejdstilsynet, når en ulykke skyldes nedslidte dæk, fejl og mangler på køretøjet eller overlæs, siger Harry Lahrmann.
– Man kan heller ikke forvente, at den enkelte politibetjent kender al lovgivning eller arbejdsmiljøloven. Og det kan også være, at nogle af dødsulykkerne skyldes træthed eller problemer med køre- og hviletidsbestemmelserne. Så det ville være en god ide, at Arbejdstilsynet så på disse ulykker, siger han.