Solen skinner i Sydafrika. Det gør den ofte, og det gør den med styrke. Mere end 2500 timer om året, så der er rigeligt med energi. Faktisk giver solen cirka 2,5 gange så meget energi som i Danmark. Men man har indtil nu tøvet med at høste den for alvor. Ikke mindst på grund af de cirka 91.000 mennesker, der er ansat i kulindustrien i Sydafrika, og de 180 milliarder kroner som branchen bidrager med til landets bruttonationalprodukt. 

Både regering og fagforeninger frygter for de økonomiske og sociale konsekvenser, der er ved at afvikle kulindustrien – i hvert fald hvis man gør det for hurtigt. Samtidig har den sydafrikanske stat investeret rigtig mange penge i det nationale energiselskab, Eskom, og ikke mindst i kulkraftværket Medupi, man har arbejdet på i mange år og som er blandt verdens allerstørste kraftværker. Det er investeringer man nødigt ser tabt. 

Eskom har de senere år været ramt af mange problemer med blandt andet korruption og dårlig ledelse, og selskabet har haft svært ved at producere nok strøm til at dække landets forbrug. Så sydafrikanere lever i dag med daglige planlagte timelange strømafbrydelser, de såkaldte load sheddings.

Der er dog begyndt at blæse nye vinde i de sydafrikanske regeringskontorer. I en rapport fra regeringen åbner man for lukning af miner samtidig med en omstilling fra kul til sol og vind. Fra det sorte til det grønne. En omstilling, der især kan få konsekvenser i Mpumalanga-provinsen, hvor langt de fleste af Sydafrikas kulminer ligger. Rapporten lægger derfor også op til, at der i Mpumalanga både skal placeres solcelle- og vindmølleparker og ikke mindst arbejdspladser, så omstillingen kan blive så fair som muligt. 

Fornyet kraft til solen

Det er klart, at moderne mennesker i længden har svært ved at leve med strømnedbrud, hvor der flere timer dagligt ikke er lys i lampen, internet, gang i fryseren, eller man ikke kan lave sig en kop kaffe. Folk søger efter alternativer, og solen er en oplagt mulighed. 

Det er efterhånden helt almindeligt at se arbejdende folk på forstædernes tage. Flere virksomheder tilbyder nu lejeordninger, hvor folk kan få installeret solpaneler på deres tage for en overkommelig månedlig pris, og det har fået salget af private solpaneler til at boome. Både til boliger og virksomheder. Der er i år frem til august blevet importeret for cirka 4,4 milliarder kroner solpaneler mod cirka det halve året før.

Den sydafrikanske regering har besluttet, at vedvarende energi skal op på 18 gigawatt i 2030 mod godt seks gigawatt i dag, og der er næppe nogen tvivl om at solenergi kommer til at stå for en god del af den stigning. De solpaneler sætter ikke sig selv op, og flere virksomheder søger nu aktivt kvalificerede mænd og kvinder, der vil og kan sætte solpaneler op, hvilket kun er med til at gøre 3F’s arbejde med omskoling endnu mere relevant.

De mange private solpaneler har en social slagside. I Sydafrika har man et system, hvor der i fattige områder for eksempel Soweto, ikke betales for strømforbrug. I stedet omfordeler man udgiften, så middelklassen og andre formående via deres elregninger betaler til de fattige områder. Gratis el i fattige områder er altså afhængigt af, at andre betaler elregninger. 

Produktion af paneler

Regeringen ønsker at øge produktionen af solpaneler i Sydafrika. I dag er der kun en enkelt lokal virksomhed, der fremstiller solpaneler i landet, men ifølge en ny rapport kunne Sydafrika udover at sikre sig uafhængighed også skabe rigtigt mange jobs. Arbejdspladser, der i dag i høj grad ligger i Kina, hvor man importerer de fleste solpaneler fra. 

På den front kommer der hjælp fra den tyske industrivirksomhed Rheinmetall, der planlægger at bygge en fabrik, der kan fremstille solpaneler i Sydafrika, ligesom virksomheden er i gang med at opsætte et solcelleanlæg med 9.200 paneler, som kan producere op til fire megawatt.  

Udover produktion er det på lidt længere sigt den sydafrikanske regerings ambition at Sydafrika skal blive blandt de førende inden for forskning og udvikling af solceller, og måske dermed skabe et sydafrikansk økonomisk eventyr.  

Støtte fra Danmark

Ambitioner, der efter COP26 i Glasgow blev underbygget med et løfte om 8,5 milliarder dollars fra USA, Frankrig, Tyskland, Storbritannien og EU til grøn omstilling. Et beløb, som den danske ambassadør i Sydafrika, Elsebeth Søndergaard Krone, på sin LinkedIn-profil for nyligt kunne melde er steget til 9,3 milliarder blandt andet med penge fra Danmark. 

- På ambassaden i Pretoria glæder vi os til at implementere, så den grønne strøm vil gavne landets befolkning og virksomheder, og verdens klima, lyder det således fra den danske ambassadør.