Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Arbejdsgiverne burde fokusere på det positive og ikke det negative ved sundhed, mener lastbilchaufføren Emil Hansen, der trods overvægt har få sygedage.

- Det er positivt, at arbejdsgiverne gerne vil hjælpe os. Men det er negativt, hvis man begynder at se ned på dem, der er anderledes eller ikke inden for normen af sundhed, siger lastbilchauffør Emil Hansen.
Joachim Rode

Medarbejdernes sundhed er et megainteressant emne, for vi har allesammen en interesse i, at alle har det godt.

Men det er også er ømtåleligt emne, der kan give uvenner, og som i bund og grund er et privat anliggende. 

Det mener den 55-årige lastbilchauffør og 3F’er Emil Hansen, der er formand for Godschaufførenes Landsklub.

- Det er positivt, at arbejdsgiverne gerne vil hjælpe os. Men det er negativt, hvis man begynder at se ned på dem, der er anderledes eller ikke inden for normen af sundhed. Det er virkelig en uheldig vinkel at fokusere på, hvor mange der må være overvægtige, rygere og inaktive, siger han.

- Vi skal tale om det på den rigtige måde. Man skal ikke tale ind i folks dårlige selvværd. Alle har et eller andet at kæmpe med og nogle ting, som ikke er rart at snakke om. Arbejdsgiverne burde opfordre medarbejderne til en sundere livsstil uden at være belærende over for de ansatte, siger Emil Hansen. 

Nyt udspil fra DA

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har mandag offentliggjort et nyt sundhedsudspil, hvor arbejdsgiverne ønsker, at regeringen laver en national strategi, som gør danskerne sundere.

Samtidig skal regeringen fastsætte en række konkrete mål for danskernes sundhed, siger DA til Jyllands-Posten. For eksempel hvor mange overvægtige, inaktive og rygere må der være. Eller hvor stor en andel af borgerne, der må drikke over genstandsgrænserne, spise usundt og have søvnproblemer.

Mål, som kommuner, læger og det nære sundhedsvæsen skal være forpligtede til at opfylde.

- Hvis vi skal have den arbejdskraft, der er brug for, kræver det ikke blot et uddannelses- og kvalifikationskrav, men også et sundhedskrav, siger viceadministrerende direktør i DA Pernille Knudsen til Jyllands-Posten.

Smovser lidt

Chauffør Emil Hansen kæmper selv med overvægt. Lige nu viser tallene på vægten 142 kilo.

- Jeg er rimelig overvægtig. Det har jeg været i en del år. Jeg har været yo-yo overvægtsagtig. Jeg har i kortere perioder haft en superfin vægt og i resten af tiden været på den forkerte side af vægtskalaen, siger Emil Hansen.

Han begyndte som lastbilchauffør i 1987 og har i de seneste knap 20 år arbejdet hos firmaet Nagel-Liller.

I mange år har han kørt lastbil om natten uden at spise, mens han sidder bag rattet i førerhuset. I stedet spiser lastbilchaufføren aftensmad, inden han møder på jobbet. Og morgenmad, når han kommer hjem fra natarbejde.

- Jeg ryger ikke. Min eneste last er, at jeg spiser for meget og laver for lidt. Jeg kan godt smovse til aftenhyggen, siger Emil Hansen.

Har lagt kosten om

Lastbilchaufførens overvægt har dog langt fra medført en strøm af sygedage på jobbet, fortæller han.

- Jeg har meget få sygedage. Det er flere år siden, at jeg sidst har haft en sygedag. Det sker kun, når jeg virkelig er syg, og konen siger, at jeg ikke må gå på arbejde, griner Emil Hansen. 

Den erfarne chauffør mærker begyndende problemer med sin ryg. Selv tror han, at det skyldes stød fra bump, kanter og ramper, som lastbilen rammer i løbet af hans arbejdsdag, og så hans overvægt.

Emil Hansen har tidligere vejet over 152 kilo, men har nu tabt sig. Årsagen er, at han og hustruen har lagt kosten om, efter at hun fik konstateret diabetes 2. Den sundere kost har stille og roligt givet en positiv effekt, forklarer han.

Mangler tid og overskud

Lastbilchaufføren kunne også tænke sig at begynde at gå til fitness for at få en endnu sundere krop.

- Som chauffører er vi vant til at have meget lange vagter. Og når du har en vagt på 12 timer, så er der ikke meget tilbage af energi ud over til at få søvn og mad. I weekender skal vi være sammen med familien. Så der er ikke så meget tid og overskud, siger Emil Hansen.

Han mener, at arbejdsgiverne burde tale om sundhed med medarbejderne og fokusere på det positive fremfor det negative.

- Arbejdsgiverne burde tage selv ansvar, vise vejen og skabe rum for sundheden på arbejdspladsen. Virksomheder kunne oprette træningsfaciliteter på arbejdspladserne eller give økonomisk tilskud til medarbejderne, når de går til fitness. Det vil gøre det nemmere og billigere for folk at gå til fitness, siger chaufføren. 

3F til DA: Få styr på jeres medlemmer

Hos 3F opfordrer Lene Krabbe Dahl, der er forbundssekretær og har politisk ansvar for arbejdsmiljøområdet, også arbejdsgiverne til at se på, hvad de selv kan gøre. 

- Jeg synes, DA glemmer at se indad. Vi har en rekordhøj beskæftigelse på over tre millioner mennesker i arbejde. Derfor er det oplagt, at DA også opfordrer deres egne medlemsvirksomheder til at passe bedre på deres medarbejdere, så der ikke er så mange, der bliver sygemeldt, bliver ramt af stress eller kommer ud for en arbejdsulykke, siger hun. 

Hun fremhæver, at stress koster samfundet 55 milliarder om året og arbejdsulykker omkring 30 milliarder om året.

- Vi ved, at dårligt arbejdsmiljø koster den enkelte og samfundet dyrt. Det er mere, end rygning koster i produktionstab, som DA ellers fremhæver. Jeg synes, at DA skulle se at få styr på deres medlemmers ansvar først, inden de kaster ansvaret videre på staten og kommunerne, siger Lene Krabbe Dahl.