Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Nu afdød fisker bad om at blive sejlet i land, men det nægtede resten af besætningen. Tiltalt har besvær med at forklare, hvordan kollega fik mange og dødelige skader.

Den første afhørte tiltalte fortalte i retten, at han godt var klar over, at der var fare for, at besætningen kunne blive anholdt efter ankomst til havnen i Thyborøn.
Ärkiv / billedbureauet Ritzau Scanpix

Mange vil ringe til politiet, hvis en person går amok på deres arbejdsplads. Men det gjorde fem fiskere ikke, da en kollega, ifølge fiskernes forklaring, gik bersærk på deres kutter.

I stedet forsøgte de selv at håndtere situationen. De tacklede kollegaen omkuld. De holdt ham nede. De bandt hans hænder og fødder.

Det fortalte en af de tiltalte i Retten i Holstebro. Ifølge ham prøvede fiskerne heller ikke at kontakte læge. De kunne have ringet til en særlig medicinsk tjeneste for søfart, men det forsøgte de ikke.

De fem fiskere er tiltalt for at dræbe deres kollega i havet ud for Thyborøn for lidt over et år siden. Ifølge fiskerne blev han et par timer efter tumulten pludselig livløs, og så tilkaldte de hjælp.

En helikopter hentede den livløse. Men det lykkedes ikke at redde manden. Han blev erklæret død på Aarhus Universitetshospital. 

Holdt om halsen

Anklageren borede i, hvorfor de fem fiskere ikke søgte assistance, straks efter de havde bundet manden?

- Tænkte du ikke over, om I skulle kontakte politi eller læge, spurgte anklageren.

- Nej det gjorde jeg ikke. Det talte vi ikke om, svarede den tiltalte.

Den afdøde havde mange og voldsomme kvæstelser, viste obduktionen. Den tiltalte indrømmede, at han under tumult i lukafet (et rum til mandskab ombord på et skib, red) havde holdt ham om hovedet og halsen. Han havde tvunget kollegaen ned.

Fiskeren, der blev afhørt, er kraftigt bygget. Venner kalder ham “beast”. Han har spillet amerikansk fodbold.

Men han afviste, at han havde holdt så hårdt fast i kollegaen, at det kunne have ført til dødelige kvæstelser. Den afdøde havde blandt andet dobbeltsidigt brud i øvre skjoldbruskhorn ved halsen.

Senere under retsagen skal en retsmediciner vidne og fortælle om ofrets skader, og hvad der kan have forårsaget dem.

Fare for katastrofe

Den tiltalte fisker forklarede, at den nu afdøde kollega havde forsøgt at sætte ild på skibet. Han beskyldte også sin kollega for have kastet husholdningssprit på ham og forsøgt at tænde ild til ham.

Men den forklaring gik anklageren op imod.Hun fortalte, at der ved de tekniske undersøgelser efter anholdelsen ikke var fundet brændbar væske på den tiltalte.

- Vi var nødt til at pacificere ham. Det ville være katastrofalt, hvis han satte ild på skibet, forklarede fiskeren.

Han tilføjede også, at det kunne have været farligt, hvis kollegaen var hoppet overbord. Derfor var de nødt til at “få styr på ham.”

Ville gerne i land

Den tiltalte fortalte, at den nu afdøde havde bedt om at blive sejlet i land. Men det afviste resten af besætningen.

- Vi havde garn ude for op mod en halv million kroner. Dem skulle vi have hevet ind.

Den nu afdøde forsøgte at ringe 112 og skrev også en sms til en pårørende om at “få fat på politiet”. Men sms’erne og opkaldet kom aldrig igennem, fordi skibet var langt fra land.

- Han sagde til os, at han ville ringe 112. Men vi sagde til ham, at det kunne ikke lade sig gøre på en mobiltelefon, sagde den tiltalte.

Var han søsyg?

Den afdøde var en ny kollega. De øvrige fem traf ham først på havnen i Thyborøn inden afsejling. Han havde kort forinden været på søsikkerhedskursus og her blandt andet mødt den daværende formand for 3F i Lemvig.

Ifølge den tiltalte virkede den nye kollega fra starten mærkelig. Efter nogle timers arbejde på skibet faldt han ifølge fiskeren bevidstløs om på dækket.

- Han svedte og rystede, som om han var søsyg. Men det mærkelige var, at han røg og drak sodavand. Det gør man normalt ikke, når man er søsyg, fortalte den tiltalte.

Isoleret i mandskabsafdeling

De øvrige fem var efter besvimelsen bekymrede for at have den nye kollega til at arbejde på dækket. Derfor bad de ham blive i mandskabsafdelingen.

- Han tilbød at komme ud at arbejde, men det sagde vi nej til. Vi ville ikke risikere, at han kom til skade, sagde den tiltalte.

I flere dage opholdt den nu afdøde sig i mandskabsafdelingen. Han så fjernsyn og gjorde blandt andet en ovn rent, fortalte den tiltalte.

Binder hænder og fødder

Men en aften og nat kulminerede situationen. Ifølge tiltalte blev han angrebet af den nu afdøde.

Det kom til tumult. Besætningen hentede tape og snor for at binde hænder og fødder.

Den tiltalte så i den forbindelse nogle blodunderløbne mærker på den nu afdøde. Men han var ikke i stand til at forklare, hvor de mange og voldsomme kvæstelser stammer fra.

Vi er ved at miste ham

Et par timer efter de havde bundet kollegaen på hænder og fødder, opdagede en af fiskerne, at de måske “var ved at miste ham”. Han var livløs.

De forsøgte ifølge tiltalte hjertelungeredning. Men det var svært i høj sø, forklarede han.

Da helikopteren var fløjet, fjernede de fem et gulvtæppe i lukafet. Den tiltalte fortalte i retten, at der var kommet afføring på det.

Efter evakueringen af den kvæstede fisker, fik den tiltalte over radioen besked fra politiet om at sejle mod land. Men besætningen ignorerede den ordre. De fortsatte med at arbejde på havet. Først efter et par døgn sejlede de mod land og blev i havnen i Thyborøn mødt af talstærkt politi.

Sagen fortsætter 17. maj. Der falder efter planen dom midten i juni.